Ny model til at matche anbragte børn bedre ser ud til at virke

Et projekt med udviklingen af ny model til at matche anbragte børn bedre med anbringelsesstedet ser ud til at virke.

Evalueringen af det viser, at andelen af børn, der skifter anbringelsessted inden for et halvt år, er faldet fra 13 pct., i årene før projektet, til 9 pct. i det første halve år efter implementeringen af modellen, oplyser Social- og Boligstyrelsen.

Generelt oplever et ud af fem børn, der anbringes uden for hjemmet, tre eller flere anbringelsessteder i løbet af deres barndom, og med den politiske aftale "Børnene først" er det intentionen at nedbringe antallet af skift for at sikre kontinuitet i børnenes liv.

Forskning viser, at et godt match mellem barn og anbringelsessted skaber bedre betingelser for en sådan kontinuitet. Derfor har styrelsen fra 2021-2024 sammen med Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Nordfyns og Svendborg Kommuner udviklet den nye model, der kan hjælpe med at finde det bedst mulige anbringelsessted for barnet.

En bæredygtig model

Essentielt i den nye model er, at barn og forældre inddrages hele vejen igennem et matchforløb, ligesom et tidssvarende familiesyn er centralt og også er afsæt for de fagprofessionelles tilgang til inddragelsen.

Modellen har derudover fem kerneelementer:

• Et tværfagligt kvalificeret beslutningsgrundlag for anbringelse og anbringelsesform.
• Systematisk indsamling af viden om barnets hverdagsliv.
• Indhentning af viden om anbringelsesstedets børnesyn, pædagogiske kompetencer og rammer.
• Samarbejde med anbringelsesstedet i vurdering af match.
• Forberedelse af barn og forældre på skiftet, herunder sociale relationer, skoleforhold og fritidsinteresser.

Kommunernes erfaring

De fire kommuner i projektet oplever, at modellen har kvalificeret deres praksis med at matche barn og anbringelsessted. Tre ud af de fire har fuldt implementeret modellen, mens en kommune har gjort det delvist. 

Den bedre praksis kommer til udtryk ved en forbedret systematik i de enkelte skridt i forløbet, understøttende redskaber til inddragelse og samarbejde samt et tættere samarbejde mellem kommune, anbringelsessted og barn. Det fører generelt til en mere ensartet matchpraksis.

Kommunerne peger også samstemmende på, at et flertal af både plejefamilier og børne- og ungehjem oplever, at barnet er kommet det rette sted hen, og fire ud af fem børn trives på anbringelsesstedet. Størstedelen af børnene føler sig inddraget og støttet af de fagprofessionelle i kommunen.

Forældrenes erfaring er blandet, idet forældre til førstegangsanbragte børn er positive om matchforløbet, mens evalueringen viser, at der er behov for mere inddragelse og støtte til forældre, hvis børn skifter anbringelsessted.

Modellen kan udbredes

De fire kommuner har i forvejen relativt få skift i anbringelserne, og kommuner med flere skift forventes at kunne opnå endnu bedre resultater med flere stabile anbringelsesforløb.

Det vurderes, at meromkostningerne ved at bruge modellen ikke er urealistisk høje, og at en del af de ekstra timer, det kræver at udføre et matchforløb, senere kan hentes ind, fordi der vil være færre skift af anbringelsessted.

Modellen kan tilpasses forskellige organiseringer og på tværs af kommuner.

Samlet set viser evalueringen altså, at matchmodellen både kan implementeres og giver positive resultater for børnene, samt at den har potentiale til at forbedre stabiliteten og kvaliteten af anbringelser.

Se beskrivelse af modellen her.

Se evalueringen af modellen her.