NYBORG: Social- og familiechef i Nyborg Kommune Iben Hansen har opsagt sin stilling efter 11 måneders ansættelse, skriver dr.dk. Hun siger til kanalen, at hendes opsigelse sker "af personlige årsager." Hun var før ansættelsen i Nyborg ansat i Aabenraa Kommune som børn- og familiechef.
Nyborg Kommunens socialafdeling blev i 2023 udsat for skarp kritik, og en ekstern rapport afslørede forråelse i afdelingen og lovbrud i en lang stribe børnesager. Social- og Boligministeriet har betegnet forholdene som "yderst kritisable", og Ankestyrelsen undersøger, om der er grundlag for at rejse tilsynssag mod Nyborg Kommune.
I forbindelse med Iben Hansens opsigelse oplyser kommunaldirektør Tim Jeppesen, at kommunen "tager socialchefens beslutning til efterretning". Derudover har han ingen kommentarer. Indtil videre er arbejdsmarkedschef Merete Gommesen udpeget som konstitueret socialchef.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.