dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Udbredelsen af Sammen uden vold på Bornholm er et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Hospital, Mary Fonden, Dialog mod Vold, Amager og Hvidovre Hospital, Østifterne og Ole Kirk’s Fond.
Mary Fonden

Nyt samarbejde skal stoppe vold i børnefamilier på Bornholm

Jordemødre og sundhedsplejersker på Bornholm går sammen om at opspore og støtte familier med voldsomme konflikter og vold inde på livet.
8. DEC 2025 15.25

BORNHOLM: Bornholms Regionskommune er landets første kommune til at udrulle to nye indsatser, hvor jordemødre og sundhedsplejersker systematisk screener familier for voldsomme konflikter og vold.

Indsatserne 'Sammen uden vold - Gravide' og 'Sammen uden vold - Småbørnsforældre' skal forebygge og opdage problemer tidligt, da forskning viser, at vold mellem forældre kan have store konsekvenser for børns trivsel og udvikling.

Det er Mary Fonden, der står bag indsatserne, som ifølge evalueringer gør fagpersonerne i stand til at finde langt flere familier med behov for hjælp end tidligere.

- Forældre ønsker det bedste for deres børn. Det ønske formår jordemødre og sundhedsplejersker at tale ind i med deres unikke og tillidsvækkende relation til familierne. Det er takket være deres store faglighed og vilje til at gøre en forskel, at vi ser de flotte resultater. Vi er glade for, at indsatserne nu kan hjælpe til, at flere børn på Bornholm får en tryg start på livet, siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Initiativet skal nu implementeres i et tæt samarbejde mellem kommunen og hospitalet, så udsatte familier hurtigere kan få den hjælp, de har brug for. Målet er, at samarbejdet mellem faggrupperne skal skabe synergi og sikre, at flere familier får støtte.

Hos Center for Børn og Læring glæder Katja Abildløkke Munk Hansen, leder af Sundhedsplejen og børneterapeuter, sig over, at de to projekter nu kommer til øen.

- Med Sammen uden vold-indsatserne får vi et vigtigt fælles redskab til tidligere at opdage og støtte de familier, hvor konflikter fylder for meget. Det styrker vores faglighed, vores samarbejde med jordemødrene, og - vigtigst af alt - giver det flere bornholmske børn mulighed for en tryggere opvækst, siger hun.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/nyt-samarbejde-skal-stoppe-vold-i-boernefamilier-paa-bornholm

GDPR