DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Odense har halveret unges hashforbrug

KORT NYT11. FEB 2021 15.10

ODENSE: Siden 2016 er der i Odense Kommune set et fald fra 14 pct. til 6,34 pct. i andelen af unge, der ryger hash. Det er sket, efter at man målrettede indsatsen for forebyggende arbejde. Her har især "hashmanden" lagt en stor indsats i at gå i dialog med de unge, skriver TV2 Fyn.

"Hashmanden" er et navn, kommunens rusmiddelskonsulent Torben Vangsted har fået af unge odenseanere, der genkender ham i bybilledet. De kender ham for de oplæg om rusmidler, han holder for dem og deres forældre. Dertil udarbejder han undervisningsmateriale, der bruges i oplysningsarbejdet.

Kommunens mål er at nedbringe andelen af studerende, der ryger hash, til to pct. i 2025. Og med en fokuseret indsats er de nået et godt stykke. Ifølge Center for Rusmiddelsforskning er faldet i Odense ikke en tendens, der gælder for hele landet. I en trivselsrapport fra 2020 beretter centeret om en stagnering i unges hashforbrug i perioden 2014 til 2019.

mh