Omstridt arbejdspligt målrettet udlændinge vil også ramme adopterede

Den blev præsenteret som en aftale, der skulle gøre ledige indvandrere til en del af arbejdsfællesskabet. Nu viser det sig, at arbejdspligten også vil gælde for en anden gruppe, som politikerne formentlig ikke havde til hensigt at ramme, da de indgik aftalen i 2023.

Fra den 1. juli vil visse adopterede danskere nemlig skulle leve op til samme krav som indvandrere for at undgå at blive omfattet den nye arbejdspligt, skriver Dagbladet Information. Lever de ikke op til kravene, skal de aktiveres i nyttejob og andre aktiviteter 37 timer om ugen for at beholde deres ydelse. Samtidig vil de blive indplaceret på mindstesatsen i kontanthjælpssystemet.

Det bekræfter ministeriet i en mail til Information, ligesom det fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) hjemmeside.

Vækker undren

At nogle adopterede bliver omfattet af arbejdspligten, vækker undren hos Dansk Socialrådgiverforening. Det viser, siger forkvinde Signe Færch, at det ofte får utilsigtede og uheldige konsekvenser, når regeringen laver lovgivning med det formål at stille strengere krav til udlændinge:

- Jeg synes ikke, det giver mening. Men samtidig er det jo konsekvensen, når man laver en lovgivning hovedsageligt af symbolpolitiske grunde, siger hun til Information.

Information har været i kontakt med Beskæftigelsesministeriet om arbejdspligtens betydning for adopterede danskere siden november 2024 og har i denne uge forelagt kritikken fra Socialrådgiverforeningen.

Information har spurgt minister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om det har været hensigten, at adopterede skulle omfattes af arbejdspligten. Hun har på grund af ferie ikke haft mulighed for at stille op, men i en mail skriver ministeriet til Information, at "reglerne om arbejdspligt er skruet sammen på en måde, så der ikke sker forskelsbehandling. Det ville være ulovligt. Det er objektive kriterier, der afgør, om man er omfattet eller ej".

Samme regler for alle

Ministeriet tilføjer, at det er "de samme regler, der gælder for alle", og at det er sådan, det er "både i dag og i det nye kontanthjælpssystem".

"Det betyder, at alle borgere, som er indrejst i riget, herunder personer, som er adopteret fra udlandet, skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for at få adgang til de højere ydelser i kontanthjælpssystemet. Det samme gælder for øvrige danske statsborgere, som for eksempel er født i udlandet og efterfølgende er førstegangsindrejst til riget, eller har været udrejst af riget i mere end 12 sammenhængende måneder."

Den nye arbejdspligt kommer mere specifikt til at ramme adopterede, der er kommet til Danmark fra et land uden for EU eller EØS efter 1968.

Får denne gruppe behov for at komme på en kontanthjælpsydelse, vil de fra juli 2024 skulle leve op til et opholdskrav, som indebærer, at man skal have opholdt sig i riget i ni år inden for de seneste ti år, og et beskæftigelseskrav, som betyder, at man skal have haft det, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for de seneste ti år. Kan de ikke leve op til disse to krav, vil de blive indplaceret den nye mindstesats i kontanthjælpssystemet og skal deltage i arbejdspligten for at få deres ydelse.

Borgere, der er født i udlandet

Som ministeriet understreger over for Information, kan de nye regler også ramme øvrige danske statsborgere, der er født i udlandet, eller personer, der er født i Danmark, men har boet i et andet land uden for EU i en årrække.

Mange adopterede, som får behov for at søge om kontanthjælp, vil godt kunne leve op til de to krav. Men Socialrådgiverforeningen er især bekymret for to grupper, som kan tænkes at få svært ved at leve op til beskæftigelseskravet:

- Mange af de alleryngste har ikke nået at have to og et halvt års fuldtidsbeskæftigelse. Kravet kan også være svært at leve op til for dem, der i forvejen er længst væk fra arbejdsmarkedet og måske har nogle vanskeligheder, siger Signe Færch til Information.

Hvor mange adopterede, der præcis risikerer at blive ramt af de nye regler, vides ikke. Socialrådgiverforeningen er i øjeblikket i kontakt med tre kommuner, hvor i alt ti adopterede står til at blive omfattet af mindstesatsen og arbejdspligten.

Er de stadig på kontanthjælp, når reglerne træder i kraft til sommer, vil de, ud over at blive sat ned i ydelse, få en dårligere indsats i jobcentret, mener Signe Færch:

- De vil blive placeret i arbejdspligt, som hovedsageligt vil bestå af nyttejob, og det bringer ikke folk tættere på arbejdsmarkedet. Der vil for de fleste være tale om meningsløs aktivering, som i værste fald vil presse folk væk fra arbejdsmarkedet, siger hun til Information.