Overblik: kommissionens tre modeller for fremtidens sundhedsvæsen

På et pressemøde tirsdag fremlagde Sundhedsstrukturkommisionen tre modeller for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan indrettes. 

Få overblikket over de tre modeller her:

Model 1: Regionalt enhedssundhedsvæsen med 8-10 sundheds- og omsorgsregioner

Struktur: 8-10 sundheds- og omsorgsregioner, dvs. en udvidelse af antallet fra i dag. 

Politisk ledelse: Decentral, med 21-25 direkte valgte politikere i hver sundheds- og omsorgsregion.

Ansvarsområde: Samler ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud, praksissektor samt udvalgte kommunale sundheds- og ældreopgaver hos de nye regioner.

Fordele: Skaber et sundhedsvæsen med klare ansvarsfordelinger, tilskynder investering i de primære og nære sundhedsopgaver, der ligger uden for sygehusene. Derudover understøtter den et sammenhængende patientforløb.

Ulemper: Høje implementeringsomkostninger, potentiel svækkelse af fagligheden og styringen af sygehusdrift, betydelige ændringer i organisatoriske strukturer og ledelse.

Kommunernes opgaver: Kommunerne vil have ansvar for plejehjem og plejeboliger. Kommunerne vil også fortsat varetage opgaver som socialpædagogisk støtte og andre sociale ydelser, der ligger udenfor sundheds- og ældreområdet, men som er tæt relateret til kommunal sundhedspleje og forebyggelse.

Opgavesamling: Størstedelen af de nuværende kommunale opgaver inden for sundheds- og ældreområdet vil blive samlet under de 8-10 sundheds- og omsorgsregioner.

Model 2: Statsligt enhedssundhedsvæsen

Struktur: 8-10 administrative enheder med national og decentral bestyrelse.

Politisk ledelse: National, med sundhedsvæsenets øverste politiske ansvar hos ministeren. Dvs. nedlæggelse af regionerne som politisk enhed (i hvert fald for sundhedsområdet).

Ansvarsområde: Ligner model 1 med stor opgavesamling, men under statslig ledelse.

Fordele: Klar ansvarsfordeling, stærke incitamenter til sammenhæng i patientforløb, mulighed for effektiv ressourcefordeling bl.a. af læger og bedst mulighed for digitalisering.

Ulemper: Mindre nærhed og demokratisk forankring, da det styres fra statsligt hold. Udfordringer med udgiftsstyring og løbende tilpasning af reformer, risiko for flaskehalse på nationalt politisk niveau.

Kommunernes opgaver: Kommunerne bevarer ansvar for plejehjem og plejeboliger. Kommunerne vil også fortsat have ansvar for sociale ydelser som socialpædagogisk støtte og andre opgaver relateret til det sociale område.

Opgavesamling: Størstedelen af de kommunale sundheds- og ældreopgaver vil blive overført til statslig styring, hvilket skaber en klar opdeling mellem sundhedsopgaver og sociale opgaver, der fortsat varetages af kommunerne.

Model 3: Sundhedsregioner med mindre opgavesamling

Struktur: 3-5 sundhedsregioner, der kun har sundhed som kerneopgave.

Politisk ledelse: Decentral, med regionsråd valgt ved direkte valg.

Ansvarsområde: Beholder flere opgaver fordelt mellem kommuner og regioner, men styrker det primære sundhedsvæsen og kommunale opgaver. Vil derudover styrke kommunernes incitament til forebyggelsesindsatser. 

Fordele: Effektiv styring af sygehusvæsenet, færre omstillings- og implementeringsomkostninger, bedre ressourcefordeling i områder med færrest lægelige ressourcer.

Ulemper: Svagere sammenhæng i patientforløb, fortsat sektoropdelt sundhedsvæsen mellem regioner og kommuner, risiko for underinvestering i omstilling til de primære sundhedsopgaver.

Kommunernes opgaver: Kommunerne bevarer ansvaret for flere sundhedsrelaterede opgaver som kommunal sygepleje, patientrettet forebyggelse, genoptræning efter indlæggelse, midlertidige pladser og akutpladser, samt behandlingsredskaber og hjælpemidler. Derudover skal mere behandling foregå uden for sygehusene, og regionerne skal understøtte kommunernes indsatser med finansielle midler og kompetencer.

Opgavesamling: Kommunerne vil fortsat varetage mange af deres nuværende sundheds- og ældreopgaver. Der vil være mindre overførsel af opgaver til regionerne sammenlignet med de andre modeller, hvilket bevarer en større decentralisering af opgaverne.