På kanten af ledigheden

Nedtællingen til 2013, hvor de første ledige bliver ramt af reduktionen i dagpengeperioden, er i fuld gang. De faglige organisationer og a-kasserne presser på for politisk indgriben, og Beskæftigelsesministeren lover nu en løsning.

En forlængelse af dagpengeperioden er ifølge ministeren ikke et muligt scenarie, og hun sætter sin lid til, at en øget indsats fra jobcentrene skal bringe de udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Løsningen skal have en effekt nu og her, men situationen taget i betragtning er der behov for mere langsigtede løsninger, som minimerer omfanget af ledige, der opbruger deres dagpengeperiode.

Omfanget afhænger af øjnene, der ser
På tværs af regering, opposition, a-kasserne og arbejdsmarkedets parter er alle enige om, at der er ledige, som i 2013 vil miste retten til dagpenge. Enigheden stopper dog ved omfanget af ledige, som rammes af de nye regler. AK Samvirke vurderer, at ca. 2.500 ledige hver måned vil miste dagpengene. Dertil kommer de ledige, som i sommeren 2012 fik forlænget perioden. DA er knap så pessimistiske, og mener, at niveauet er betydelig lavere - omkring 400 ledige pr. måned.

I midten placerer Beskæftigelsesministeriet sig med et estimat mellem 750 og 1.300 ledige pr. måned. Udregningerne varierer afhængig af hvilken fremskrivningsmodel, der anvendes. I nogen tilfælde er beregningen primært baseret på hvor mange, der inden for en periode nåede toårs grænsen, mens andre har indlagt ændret søgeadfærd mv. i udregningerne.

En håndholdt indsats har hårde vilkår
Sandsynligvis vil jobcentrene, de private leverandører og a-kasserne blive bedt om at yde en ekstra indsats og være i tæt kontakt med de ledige, der er i fare for at miste deres dagpenge. Men er det en holdbar løsning, indtil konjunkturerne vender? Jobcentrene melder hus forbi og vurderer, at de allerede yder en ekstra indsats - og at de i øvrigt ikke tror, at det vil lykkes særlig mange af de ledige at komme i arbejde, inden deres dagpengeperiode udløber 1. januar 2013.

Vurderingen bakkes op af de nyeste ledighedstal, som viser, at ledigheden også i juli er steget. Erfaringerne viser, at ledige i slutningen af deres ledighedsperiode bliver (endnu) mere fleksible og mobile i forhold til geografi og branche. Her bør indsatsen sætte ind og støtte op om en bredere søgeadfærd.

Fleksibel model kan være svær at styre
Flere faglige organisationer har været ude med forslag om en mere fleksibel dagpengemodel, hvor perioden for dagpengene følger konjunkturerne. Fleksibiliteten består i, at dagpengeperioden er længere i en tid med høj ledighed og lav efterspørgsel efter arbejdskraft end i perioder med få ledige og mange job. Denne model udfordres af, at konjunkturudsvingene ikke slår igennem på samme tid på alle dele af arbejdsmarkedet, og det kan derfor være svært at fastlægge nogle hensigtsmæssige perioder. Det private arbejdsmarked med byggeriet og industrien som særlig udsatte blev ramt i krisens indledende fase, mens det nu er hele den offentlige sektor, som skærer ned.

En central udfordring for borgere med langvarig ledighed er bl.a., at deres faglige viden og kompetencer bliver forældede, mens de er uden job. Denne udfordring skal der tages hånd om tidligere i ledighedsperioden, hvilket harmonerer med ministerens udmelding om mere uddannelse og opkvalificering af de ledige. Der er altså behov for et øget fokus på de ledige, som på lidt længere sigt kan risikere at stå uden dagpenge.

Akutpakken med bl.a. den håndholdte indsats kan afhjælpe noget af problemet nu, men parterne skal fortsat have fokus på den næste generation, der risikerer at opbruge deres dagpenge, ellers forbliver vi i samme situation.


Mette Louise Pedersen er New Insight blogger
Kroniken er også bragt på arbejdsmarkedet.nu