dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Par går til landsretten med gensidig forsørgelsespligt

Lovmedholdeligheden af den gensidige forsørgelsespligt for ugifte samlevende par bliver afgjort i Østre Landsret
6. FEB 2017 11.55

Det bliver Østre Landsret der kommer til at afgøre, om den gensidige forsørgelsespligt for ugifte samlevende var i strid med Grundloven, skriver Avisen.dk. Tre par tabte en prøvesag i byretten, og to af dem har anket dommen til landsretten.

- Byretten forholdt sig ikke til vores argumenter. Det er meget skuffende, at dommeren ikke havde modet til at stå imod kammeradvokaten, der stod med løftet pegefinger og advarede mod at dømme imod Folketinget, siger Ewa Møller, der er den ene part i et af tre par der tabte sagen i byretten for en måned siden.

Den gensidige forsørgelsespligt blev indført i 2014 under S-SF-R regeringen og betød, at ugifte samlevende par skulle forsørge hinanden lige som ægtepar skal. Loven betød for eksempel, at Ewa Møllers kæreste måtte bruge sin pensionsopsparing for at forsørge hende.

I alt nåede 7.000 danskere at være omfattet af loven, før den efter megen kritik blev afskaffet 1. januar 2016. Ewa Møller fastholder, at loven var grundlovsstridig.

- Det er så principiel en afgørelse for danske lønmodtagere, at vi er nødt til at fortsætte, siger hun til Avisen.dk.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/par-gar-til-landsretten-med-gensidig-forsorgelsespligt

GDPR