
SORØ: FOA politianmelder nu pårørende til en ældre dement kvinde for gennem ni måneder hemmeligt at have overvåget plejehjemsansatte. Men de er langt fra de første.
Der eksisterer i forvejen flere politianmeldelser mod den demente kvindes familie. Flere medarbejdere på Blomstergården har politianmeldt familiemedlemmer til den demente beboer for brug af vold mod personalet. Og institutionen – og dermed Sorø Kommune – har politianmeldt både familiens aflytning og voldsepisoderne.
- Når FOA nu også skrider til anmeldelse, så skyldes det, at politiet øjensynligt ikke har gjort spor. Vi ved ikke, om optageudstyret stadig er til stede. Vores krav er, at det ulovlige optageudstyr fjernes omgående af politiet. Det er ret klart, at der er tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 263, siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.
Han påpeger, at familiemedlemmer har forbud mod at komme på Blomstergården på grund af vold mod personalet. Medarbejderne er blevet hemmeligt overvåget i formentlig ni måneder. Hele sagen er eskaleret voldsomt, og er nu også endt i pressen, der har afspillet lydfiler fra overvågningen:
Han peger samtidigt på, at reglerne på området er glasklare. Optages og overvåges der, så skal der skiltes tydeligt med det.
På Blomstergården er to medarbejdere afskediget på grund af sagen. Flere af de tilbageværende ansatte optræder også på lydfilerne.
FOA vil nu også indtræde i de politianmeldelser, som medlemmer har indgivet mod familien. Anmeldelserne handler først og fremmest om voldsepisoder.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.