Med sin nye ghettoplan lægger regeringen op til helt at afvikle udsatte boligområder.
Enten skal de rives ned, eller også kan der blive tale om såkaldt ekspropriation, hvilket vil sige, at staten tvinger boligselskaberne til at sælge deres ejendomme.
Det kan komme på tale, hvis boligorganisationen og kommunen ikke præsenterer en plan for, hvordan de vil mindske problemer med parallelsamfund.
Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030".
- Bliver der ikke leveret på det, så vil det være sådan, at vi vil afvikle i stedet for. Så går staten ind og eksproprierer, og så afvikler vi det, siger Lars Løkke Rasmussen.
Personer med ikke-vestlig baggrund skal finde andre almene boliger, end dem der ligger i de udsatte boligområder i store byer som København, Aarhus og Odense.
- Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Det er kun 20-30.000, der ligger i de udsatte boligområder, som er præget af en skæv sammensætning.
- Den udfordring løser vi ikke ved at lade folk på kontanthjælp og integrationsydelse flytte ind, siger Lars Løkke Rasmussen.
'Unødigt og voldsomt'
Advokat hos tænketanken Justitia Birgitte Eiriksson mener, at forslaget om ekspropriation og andre forslag i regeringens plan bryder med grundlæggende retsprincipper.
Ud over ekspropriation af boligselskabers ejendomme kritiserer hun regeringens planer om samkørsel af borgernes personoplysninger, inddragelse af børns pas og dobbelt straf for kriminalitet begået i de pågældende områder.
- Tiltag der hver især udgør vidtgående indgreb i helt grundlæggende frihedsrettigheder som bevægelsesfriheden, retten til privatliv, ejendomsretten og ikke mindst gør op med nogle af retsstatens grundlæggende principper om lighed for loven og lovgivningens forudsigelighed, siger hun.
Administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger (BL) Bent Madsen kalder diskussionen om ekspropriation teoretisk og unødigt voldsom.
- Det, vi arbejder på i BL, er ikke at afvikle, men udvikle boligområder, og det vil vi fortsætte med i samarbejde med kommunerne. Og vi kan jo se, at det virker. I 2010 var der 29 områder på regeringens ghettoliste. Nu er der 22.
- Vi skal arbejde på at udvikle områder, og jeg vil anse det som meget teoretisk at tale om ekspropriation og at sætte folk ud af deres boliger, hvis man kunne gøre sig den tanke. Det er en helt unødigt voldsom sprogbrug, siger Bent Madsen.
Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Rikke Skovgaard Nielsen savner ligesom Bent Madsen svar på, hvad der skal ske, hvis udsatte boligområder bliver revet ned.
- Det er meget vigtigt at forholde sig til, hvor de så skal flytte hen, så vi ikke bare skaber morgendagens udsatte boligområder, siger hun.
På spørgsmålet om, hvor de personer så skal bo, henviser Lars Løkke Rasmussen til 'resten af boligmassen'.
Det kan betyde, at flere ikke-vestlige personer vil få svært ved at bo i eksempelvis København.
I stedet må de flytte til andre dele af landet, hvis de vil undgå at få beskåret kontanthjælpen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
