Regeringen vil straffe ledige, der snyder, hårdere

De offentlige kasser går hvert år glip af et stort millionbeløb på grund af snyd, bedrageri og fejl ved udbetaling af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og andre sociale ydelser.

Derfor vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nu ændre loven, så det bliver nemmere at straffe ledige, der snyder. Samtidig skal sanktionerne over for dem, der snyder eller ikke står til rådighed være længere end de maksimalt tre måneder, som gælder i dag.

-Der skal være mulighed for i længere tid at trække i de sociale ydelser, hvis man bevidst laver socialt bedrageri, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

Han har netop udsendt regeringens beskæftigelsespolitiske målsætninger for næste år til landets kommuner. Og for første gang står en indsats mod socialt bedrageri som et af de centrale punkter.

Det sociale bedrageri består for eksempel i, at ledige arbejder samtidig med, at de modtager dagpenge eller kontanthjælp, eller at de modtager hjælp som enlige forsørgere, selv om de bor sammen med en kæreste eller ægtefælle. Enlige forsørgere har i dag mulighed for at få ydelser på op mod 100.000 kroner ekstra om året.

Troels Lund Poulsen henviser desuden til historier i pressen det seneste år, hvor Syrien-jihadister har modtaget sociale ydelser, mens de er rejst til Mellemøsten for at gå i krig.

- Selve beløbet er ikke noget, der underminerer statskassen, men det underminerer opbakningen til at have et velfærdssamfund, siger ministeren.

Dialog med kommunerne
Andre sager har handlet om rockere og andre bandemedlemmer, som får kontanthjælp, mens de begår kriminalitet. Og sidste år viste TV 2 i en udsendelse, hvordan indvandrere ikke mødte op til et aktiveringsprojekt. Troels Lund Poulsen vil endnu ikke afsløre, hvilke redskaber, der skal til over for snyderne, men mener, at der skal strammes på alle de nødvendige håndtag.

I en dialog med kommunerne vil han i de kommende måneder aftale, hvordan loven kan strammes og reglerne forenkles, så kommunerne kan blive bedre til at udnytte de muligheder, der er.

En rapport fra KL viste sidste år, at der årligt snydes med sociale ydelser for mindst 300 millioner kroner på landsplan. En undersøgelse fra KMD anslog i 2011 tallet til at være mellem syv og 12 milliarder årligt – svarende til tre til fem procent af de samlede sociale ydelser.

I Greve efterlyser borgmester Pernille Bechman (V) bedre mulighed for at samkøre registre, som man har gjort i et forsøgsprojekt med fem andre kommuner. Her kunne de blandt andet se, om modtagerne af sociale ydelser brugte deres sundhedskort i udlandet, deres årsopgørelse, og hvilke ejendomme i ind- og udland de ejede.

Og så så hun gerne en bedre grænsekontrol ved udvalgte flyafgange, så kommunen kan få besked, hvis en kontanthjælpsmodtager for eksempel er rejst til Tyrkiet.

En kompliceret affære
Troels Lund Poulsen er åben over for begge dele.
I dag er det en kompliceret affære at fratage en ledig sociale ydelser, hvis vedkommende for eksempel ikke møder op til de aftalte aktiviteter og møder. En lang række hensyn skal afvejes, og der er forskellige regler, alt efter hvilken ydelse der er tale om.

SFs beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, siger, at han overhovedet ikke har 'sentimentale følelser' over for dem, der snyder. Som tidligere medlem af arbejdsmarkeds- og socialudvalget i Odense Byråd kender han 'hele paletten' af snyd. Men han tvivler på at skærpede sanktioner er andet end symbolpolitik.

- Hvis man uden begrundelse ikke står til rådighed, så skal man ikke have en krone. Og jeg orker ikke at høre på dårlige bortforklaringer hverken fra kontanthjælpsmodtagere eller kommuner, der ikke kan finde ud af håndtere det, siger Karsten Hønge.