dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Roskilde og Rockwool sammen om ny beskæftigelsesindsats

Et nyt brugerdrevet netværk skal få udsatte unge og virksomheder til at indgå praktikaftaler

ROSKILDE: Roskilde Kommune har i 2017 og 2018 afsat seks mio. kr. til beskæftigelsesindsatsen Nextwork, der er et brugerdrevet netværk, hvor udsatte unge uden job og virksomheder kan indgå praktikaftaler.

Målet med indsatsen er at få mindst 75 pct. af de udsatte unge, der deltager i projektet, videre i job eller uddannelse, ligesom det er et mål at reducere andelen af gengangere i beskæftigelsessystemet med mindst 50 pct. 

Indsatsen er udviklet og afprøvet i samarbejde med Rockwool Fonden og Københavns Kommune, og de forløbige erfaringer fra Roskilde, hvor 25 unge og 22 lokale virksomheder har medvirket, viser, at over halvdelen af de unge er kommet videre i uddannelse eller beskæftigelse. 

Netværk uden mellemled
Nextwork adskiller sig fra nuværende indsatser ved, at virksomheder og de unge mødes direkte i netværket, hvor de uden mellemled lærer hinanden at kende og indgår praktikaftaler. Undervejs i indsatsen har de unge desuden mulighed for at skifte praktiksted for at afprøve forskellige jobfunktioner, opbygge sociale relationer og skabe netværk blandt lokale virksomheder.

Parallelt med praktikforløbene mødes de unge ugentligt til netværksmøder, hvor de deler erfaringer, ligesom de unge kan få støtte fra virksomhedsrepræsentanter og ungevejledere så der skabes de bedste betingelserne for, at deres robusthed og vedholdenhed udvikles og deres selvværd styrkes. 

Roskildes kommunale jobcenter bistår med visitation, støtte og opfølgning i den toårige projektperiode. Også Københavns Kommune forbereder at implementere Nextwork i et toårigt pilotprojekt fra 2018-2019 og på sigt er ambitionen at udbrede Nextwork til resten af landet, hvis der er evidens for, at indsatsen virker.

Læs mere om Nextwork her 

 

mfa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/roskilde-og-rockwool-sammen-om-ny-beskaeftigelsesindsats

GDPR