Sådan skal sundhedsindsatsen gradvist skrues tilbage til normal

For en måned siden forberedte kommunerne sig på at tage imod ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene, hvis de blev presset af corona.

Det har foreløbig ikke vist sig nødvendigt, og derfor er det kommunale sundhedsvæsen i gang med at skrue tilbage til normale opgaver. Hvordan det bør foregå, beskrives i retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen udsendte i går, tirsdag.

Grundprincippet er, at man skal varetage kritiske funktioner, som handler om 'at styrke, opretholde eller hindre forværring af den enkelte borgers sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne. Således er fx genoptræning og behandling af alkoholmisbrug kritiske funktioner, som skal varetages', hedder det.

Der skal være fokus på indsatser, der ikke kan udsættes, uden at det påvirker sygelighed eller funktionsevne.

Skal og kan

De tilbud, som kommunerne som udgangspunkt skal tilbyde, er:

• Udførelse af lægens ordinationer ved hjemmesygeplejen
• Forebyggende hjemmebesøg. Er der ikke planlagt besøg i den nuværende periode, kan kommunerne overveje at tilbyde kontakt via telefon eller video med tilsvarende indhold som i de forebyggende hjemmebesøg. Det kan dog ikke betragtes som et forebyggende hjemmebesøg
• Oplæring i at varetage opgaver, fx injektioner, sårpleje og pleje af stomi
• Indsatser inden for pleje- og omsorg på plejehjem og -centre, og i hjemmeplejen
• Besøg i barnets første leveår ved sundhedsplejerske
• Genoptræning efter Sundhedslovens § 140 og rehabilitering, hvor manglende indsats kan medføre uoprettelig funktionsevnenedsættelse, fx efter erhvervet hjerneskade
• Sundhedsindsatser på botilbud og misbrugscentre mv.
• Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Følgende indsatser kan tilbydes ud fra en konkret faglig vurdering:

• Rådgivning og vejledning om forebyggelse, ernæring og sundhed ved hjemmesygeplejen
• Forebyggende og sundhedsfremmende gruppeindsatser såsom rygestopkurser og motionstilbud, alkoholrådgivning og stressforløb, hvis det kan planlægges over video eller telefon
• Enkeltindivid-orienteret forebyggende og sundhedsfremmende indsatser såsom rygestopkurser, motionstilbud, alkoholrådgivning og stressforløb
• Skoleundersøgelser
• Genoptræning og rehabilitering, hvor kortvarig udsættelse ikke vil medføre funktionstab og/eller forværring af kronisk sygdom, fx vedligeholdende træning

Ring først

Ifølge retningslinjerne skal der være telefonisk kontakt med borgere, før de møder op, så borgere med symptomer på covid-19 kan få besked om at blive væk.

Borgere, der skal transporteres, skal altid sidde på højre bagsæde, og dørhåndtag og sæde skal aftørres med sprit bagefter.

Gruppeindsatser udskydes til efter epidemien, medmindre den kan omlægges til mindre grupper eller gennemføres virtuelt. Gruppeforløb med op til ti personer kan gennemføres med de sædvanlige regler om fx to meters afstand.

Telefon- og videokonsultationer skal stadig være den primære konsultationsform, og i sundhedshuse og andre kommunale faciliteter skal borgere udspørges på forhånd og ved ankomst om symptomer på covid-19, og der skal planlægges med ekstra tid mellem bookingerne.

Nej til værnemidler

Der skal som udgangspunkt ikke bruges værnemidler hos borgere, hvor man ikke har mistanke om smitte, medmindre man plejer at gøre det, fx handsker ved personlig pleje.

'Korrekt håndhygiejne, rengøring og så vidt muligt at holde 1-2 meters afstand er de grundlæggende og vigtigste midler til at forebygge smitte ved håndtere af alle borgere uanset, om borgerne har symptomer,' hedder det.

Kun ved aktiviteter med tæt ansigt-til-ansigt-kontakt i mindst 15 minutter anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip at bede borgere tage en maske på, eller at behandleren bærer ansigtsvisir eller øjenbeskyttelse og maske.