dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Solrød indgår ny aftale med leverandør om drift af plejecenter

Fra 1. februar overtager Forenede Care A/S driften af den private del af Plejecenter Christians Have i Solrød Kommune.

SOLRØD: Byrådet i Solrød Kommune besluttede i december 2022 at udbyde driften af den private del af Plejecenter Christians Have.

Nu er udbudsperiodens udløbet og der er ifølge kommunen kommet to tilbud af høj kvalitet, men et enigt byråd er kommet frem til at buddet af højeste kvalitet kom fra Forenede Care ApS. Den dansk familieejede virksomhed overtager derfor driften af den private del af Plejecenter Christians Have 1. februar 2024.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. Forenede Care er i udbudsperioden kommet med en rigtig god beskrivelse af, hvordan de vil sikre den værdige, professionelle og omsorgsfulde pleje, som beboerne skal have. De har fået den bedste vurdering samlet set både i forhold til kvalitet og pris af de to bud, vi har modtaget, siger Ivar Haugaard-Hansen (V), som er formand for social-, ældre og sundhedsudvalget.

Forenede Care har over 20 års erfaring med ældrepleje og sætter en stolthed i et godt samarbejde med beboere, pårørende, medarbejdere, lokalsamfundet og kommunen.

- Vi er glade og taknemmelige over den tillid, Solrød Kommune har vist os ved at overlade ansvaret for den private del af Christians Have til Forenede Care. Vores vision er at gøre en forskel for de mennesker, som bor og arbejder på plejecenteret. Vi ser også frem til et positivt samarbejde med pårørende, lokalsamfundet og Solrød Kommune, og vil gøre vores bedste for at skabe tryghed i overgangen til vores drift,  siger Stine Louise Eising, der har været adm. direktør hos Forenede Care siden 2016.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.