Det er i mange sammenhænge vigtigt, at kunne skelne mellem velstand og velfærd. Økonomi gør det ikke alene, når ens velfærd skal gøres op. Har man et godt liv, eller har man det ikke. Der er kun en metode til at afgøre det, og det er at spørge folk selv.
Her viser det sig, at 51 pct. af danske folkepensionister og efterlønsmodtagere lever i husstande, der har let eller meget let ved at få pengene til at slå til.
Det tilsvarende tal for beskæftigede er 46 pct. Disse grupper har samtidig en lav andel, der svarer, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Her er tallene 5 pct. for pensionister og 7 pct. for beskæftigede. Til sammenligning har 29 pct. af studerende det let eller meget let med økonomien, mens 17 pct. har det svært eller meget svært.
Blandt de ikke-beskæftigede har 24 pct. det let eller meget let, mens 28 pct. har det økonomisk svært eller meget svært.
Men ikke alt er idel lykke. Langt fra. Sammenlignet med vores nabolande er Danmark med 10 pct. i 2015 det land, hvor flest har svært ved at få pengene til at slå til. I Tyskland og Sverige var andelen i 2014 hhv. 9 og 6 pct., mens Norge i 2015 er helt nede på 4 pct. økonomisk trængte. I EU's 28 medlemslande levede 28 pct. af befolkningerne i husstande, hvor det er svært eller meget svært at få pengene til at slå til i hverdagen.
Mens priserne generelt står bomstille i Danmark, så gælder det ikke for ejendomsmarkedet. For priserne på enfamiliehuse steg med hele 2,3 pct. fra 1. til 2. kvartal 2016. Helt så meget var det ikke for lejlighederne. De steg med 1,9 pct. Der var prisstigninger på enfamiliehuse i alle regioner - højst i Region Hovedstaden med 2,5 pct. og i Region Sjælland med 1,9 pct. Mindste prisstigning var i Region Midtjylland, hvor priserne 'kun' steg 1,1 pct. Priserne på ejerlejligheder steg også i alle regioner - højst i Region Nordjylland med 4,5 pct. og Region Midtjylland med 3,3 pct. Mindste prisstigning kunne observeres i Region Hovedstaden med en stigning på 1,9 pct.
Der er også kommet gang i sommerhussalget. Prisudviklingen fra 1. til 2. kvartal 2016 vat på landsplan 2,9 pct. Største prisstigning havde Region Midtjylland med 7,5 pct. og Region Hovedstaden med 6,6 pct. I Region Syddanmark steg priserne med 5,9 pct., mens der i Region Nordjylland og Region Sjælland var prisfald på henholdsvis 8,0 og 0,9 pct.
Arbejdsomkostninger per time er en væsentligt konkurrenceparameter, når man ser på relationerne mellem de lande, som Danmark samhandler med på de internationale markeder. I 2. kvartal 2016 steg arbejdsomkosningerne i Danmark 1,5 pct. pr. time i forhold til samme kvartal 2015. Til sammenligning var stigningen i USA i samme periode på 2,4 pct. Altså en klar fordel til Danmark.
Men over for landene i EU tabte Danmark tilsammen lidt pusten, da stigningen for det samlede EU lå på 1,3 pct., men Danmark har dog ikke meget samhandel med flere af de lande, der har meget lave arbejdsomkostninger.
Tyskland, Sverige og Storbritannien er derimod blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I 2. kvartal 2016 var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,2 pct. i Sverige, 2,1 pct. i Storbritannien og 1,8 pct. i Tyskland. Dermed steg især Sveriges og Storbritanniens arbejdsomkostninger noget mere end de danske i årets 2. kvartal.
Et helt afgørende forhold for både de nationale og internationale konkurrenceforhold er virksomhedernes omkostninger. I 2015 var omkostningerne i virksomheder og organisationer i gennemsnit 324 kr. for hver time, de ansatte arbejdede. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen finansiering og forsikring og lavest inden for undervisning og sundhed mv. Arbejdsomkostningerne inden for finansiering og forsikring var i gennemsnit 487 kr. pr. arbejdet time. Det er 73 pct. højere end inden for undervisning og sundhed mv., hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 282 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time.
Forbrugertilliden afmattet
USA er på alle måder en stormagt, også i dansk økonomi. USA er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015. Derudover foregår en stor del af dansk udenrigshandel i dollars - også handlen uden for USA. Derfor er det ikke uden grund, at dollarens udvikling følges tæt af enhver, der beskæftiger sig med dansk økonomi. Betydningen af handlen med USA kan ikke undervurderes. Der er ca. 2.750 danske eksportvirksomheder med 52.000 beskæftigede, der eksporterer til USA, primært inden for industri og transport. Ganske store eksportindtægter hentes hjem fra USA gennem søtransporten. Alligevel er der en vis ubalance mellem danske og amerikanske datterselskaber. Danske virksomheder har mere end 650 datterselskaber i USA, som beskæftiger omkring 65.000 personer, mens amerikanske virksomheder har omkring 550 dattervirksomheder i Danmark, med lidt under 40.000 ansatte.
Økonomi har i høj grad noget med tillid og forventningerne at gøre – og her kan man konstatere en vis afmatning. Forbrugertilliden lå på 1,8 i september mod 4,8 i august. På trods af faldet fra august til september er niveauet stadig uændret. Indikatoren ligger dog lavere end de seneste seks måneders gennemsnit på 3,8. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation.
Ét er hvad man forventer af andre, noget andet er, hvad man forventer for sig selv. Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren er 5,3 og ligger dermed på gennemsnittet for det seneste halve år på 5,7. Forbrugerne vurderer også, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden.
Færre forsørgede
Der kommer færre og færre på offentlig forsørgelse af 16-64 årige, og det er en udvikling, som man har kunnet se lige siden begyndelsen af 2010. Fra 1. til 2. kvartal 2016 faldt antallet af offentligt forsørgede, eksklusive SU-modtagere, med lidt over 5.000 personer til i alt 746.000. Antallet toppede i 1. kvartal 2010 og er siden faldet støt. Fra 2008 til 2015 var der en kraftig stigning i antallet af SU-modtagere, som siden har været stagnerende. Siden 2. kvartal 2015 har antallet af SU-modtagere således ligget stort set uændret på lidt under 325.000 personer.
Det er helt afgørende, hvis man ønsker en bæredygtig økonomisk udvikling, at man er i stand til at afkoble den økonomiske vækst fra udslip af drivhusgasser. Det ser ud til at være lykkedes for Danmark siden 2006.
Det samlede udslip af drivhusgasser fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, faldt 4,9 pct. i 2015 i forhold til året før. Fra 2006, hvor udslippet af drivhusgasser toppede på 117 mio. tons målt i CO2-ækvivalenter, til 2015 er udslippet faldet med 31 pct. Udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter i 2015 er på niveau med 1990 og ligger på 81 mio. tons.
Udviklingen kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport.
Det er især den grønne omstilling til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til udviklingen.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
