Forskningsformand om praktik:
Tryk virksomhederne på maven, så de ansætter flere indvandrere

Kommuner skal være mere direkte over for virksomheder og stille krav til dem for at få flere praktikanter i ordinære job.

Rådet kommer fra formand for Forskningsprogrammet Economic Assimilation Research Network, Earn, Lars Larsen, på Integrationstræf 2021. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora), konsulenthuset LG Insight og Københavns Universitet og har til formål at undersøge og udbrede viden om effekten af kommunale integrationsindsatser. 

- Vi skal turde trykke virksomhederne på maven og få dem til at se virksomhedspraktik som en løsning på deres ansættelsesbehov, siger han.

Det er nødvendigt for at få virksomhederne til at reflektere over, om deres krav til jobsøgende er objektive, mener formanden. Ifølge ham tyder det nemlig på, at nogle virksomheder udmærket kan slække lidt på kravene til kandidater.

Har haft pleaserkultur

Faktisk vil han gå så langt som at sige, at kommunerne har haft en pleaserkultur i forhold til virksomhederne. 

- Vi har lagt os for meget ned, når virksomhederne har sagt, "vi skal bruge det, og de skal kunne det", siger han.

Hvor meget dansk er det fx nødvendigt, at de ledige kan, og er det nødvendigt at være syv-otte måneder i praktik, inden man kan blive ansat i en rengøringsstilling. Det vil Lars Larsen gerne have op til overvejelse.

Skrækeksemplet er en virksomhed, der har haft 76 personer i virksomhedspraktik på et år uden at ansætte nogen af dem - på trods af mangel på arbejdskraft på området. Sådan noget skal der lukkes for, mener formanden, for det er udtryk for, at man enten ikke tænker praktikanterne ikke ind i ansættelse, eller også at man må i dialog om at gøre forløbet bedre. 

Begynd med sprog

Det er i det hele taget vigtigt at være i dialog med virksomhederne, så det bliver klart, hvilke kompetencer, hvilket arbejdsindhold og hvilken oplæring, der skal til, for at de vil ansætte. For der er virksomheder, der ser et stort arbejdskraftspotentiale indvandrere og flygtninge. 

- Det er en usædvanligt dårlig hr-chef, der ikke kan se det, siger Lars Larsen og fremhæver, at især virksomheder inden for industri, transport, bygge og anlæg bruger virksomhedspraktik til at rekruttere til ordinær ansættelse.

Men inden det kommer til virksomhedspraktikken er det mest optimalt at lægge ud med et forløb udelukkende med danskundervisning, for jo hurtigere der bliver sat ind med sprog, jo bedre resultater. Danskuddannelse virker nemlig på langt sigt bedre, end at sætte ind med virksomhedspraktik i starten, forklarer formanden.

- Når vi gør det, får de højere løn, større mobilitet, større tilknytning til arbejdsmarkedet, og deres børn klarer sig bedre, siger Lars Larsen, der mener, at der er brug for både mere og bedre danskundervisning end i dag.

Lidt firkantet sagt, siger han:

- Start fire måneder med udelukkende dansk. Derefter en tre-to-ordning med tre dages dansk og to dages praktik. Først derefter en overvægt af praktik.

Stik imod nogle politikeres ønsker, kan virksomhederne ikke lære dem at tale dansk. Tværtimod siger de, at de ikke kan arbejde med de ledige, hvis de ikke kan dansk, lyder det.