dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Unge med dårligt mentalt helbred ender oftere uden arbejde
Det bekymrer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at flere risikerer at ende uden for arbejdsmarkedet, fordi flere unge mistrives. Det skriver Berlingske.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Unge med dårligt mentalt helbred ender oftere uden arbejde

Mistrivsel kan føre til arbejdsløshed, viser rapport. Minister er bekymret for stigning, da flere mistrives.

Et dårligt mentalt helbred i ungdommen kan have negative konsekvenser for arbejdslivet langt ind i voksenlivet. Det viser Beskæftigelsesministeriets halvårlige rapport "Status på arbejdsmarkedet" ifølge Berlingske.

Rapporten viser, at 56 procent af de unge, der ti år tidligere svarede, at de havde "et dårligt mentalt helbred", er i arbejde. Blandt deres jævnaldrende gælder det 73 procent.

Samtidig viser rapporten ifølge Berlingske, at andelen af unge mellem 16 og 29 år, der vurderede deres mentale helbred som dårligt i 2021, var dobbelt så stor som i 2013. Det bekymrer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at problemet derfor risikerer at stige.

- Når vi ser ind i, at flere unge melder, at de har et dårligere helbred, så ser vi også ind i, at det her problem bliver endnu større. Jeg frygter, at det kan sætte sig i, hvor mange unge der ikke har en uddannelse og er på offentlig forsørgelse, siger hun til Berlingske.

Både mænd og kvinder

Mistrivslen er ifølge Berlingske stigende for både mænd og kvinder. Den største stigning ses hos kvinderne. Rapporten fra Beskæftigelsesministeriet bliver udgivet tirsdag.

I september 2023 var der 42.800 unge mellem 15 og 24 år, der hverken havde et arbejde, var i gang med eller havde gennemført en ungdomsuddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Antallet svarer til 6,3 procent af alle 15 til 24-årige, hvilket er omtrent samme niveau som i september i både 2022 og 2021. I de foregående år var andelen ellers faldet fra 7 til 6,3 procent. Den generelle beskæftigelse i Danmark er steget næsten hver måned siden begyndelsen af 2021.

I 2017 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030. Det betyder, at andelen skal ned på 3,5 procent.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.