
VARDE: Med et tilskud på tre mio. kr. har Socialstyrelsen udpeget Varde til at afprøve initiativer for at give handicappede børn og unge bedre muligheder for at blive en del af et fritidsfællesskab, oplyser kommunen.
- Vi har et særligt ansvar for at sikre, at vores udsatte børn og unge bliver en del af et fællesskab. Med "MereMangfoldig - også plads til dig" rummer vi de børn og unge, der grundet handicap og særlige behov, ikke har nemt ved at blive en del af et fritidsfællesskab, siger formand for udvalget for børn og læring Connie Høj (V).
Projektet "MereMangfoldig - også plads til dig" skal løber fra 2023 til 2025, og målet er i løbet af de tre år at få 50 børn og unge ud i det lokale foreningsliv. Som en del af projektet kan foreninger mødes med specialskolen Sct. Jacobi for at blive bedre til at rumme særlige behov i foreningslivet. Skolen har eget fodboldhold og aktiviter, som det kommende projekt lægger sig i tråd med.
Derudover har Varde Kommune indgået samarbejde med flere lokale foreninger, der kommer til at hjælpe med at få gang i projektet og justere og evaluere de forskellige tiltag, og formanden for udvalget for kultur og fritid Sandie Eis Ravn (S) siger:
- Vi har en ambition om at være Danmarks bedste foreningskommune. Med projektet tager vi vigtige skridt i retningen af at blive den bedste foreningskommune for alle vores borgere - også de børn og unge, der har brug for en ekstra hånd til at blive en del af fællesskabet.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.