dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Vordingborg ansætter sin anden ældrechef på et år

VORDINGBORG: Bitten K. Bentsen er fra 1. maj ansat som ny centerchef for Pleje og Omsorg i Vordingborg. Hun er 47 år og kommer til kommunen med 22 års erfaring som leder flere steder i sundhedsvæsnet, oplyser kommunen.

03-21 Ny centerchef for Pleje og omsorgInden for de seneste år har hun blandt andet været leder af hjemmeplejen i Roskilde Kommune og arbejdet som kunde- og kvalitetschef i vikarbureauet NT Falke. Senest har hun været leder af det nære sundhedsvæsen i Greve Kommune. Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske og begyndte sit arbejdsliv i hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Hun har taget flere kurser indenfor ledelse og har netop afsluttet en master i business development. 

Det er anden gang på mindre end et år, at Vordingborg får ny pleje- og omsorgschef. 1. juni sidste år startede Barbara Lisemose i samme job, men hun rykkede i marts til et tilsvarende job i Glostrup Kommune - ifølge sn.dk for at få kortere transporttid på arbejde.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.