Borgere i 11 kommuner i hovedstadsområdet har ikke fået hentet affald fredag og kan tidligst få tømt skraldespande mandag. Det skyldes, at renovationsarbejderne hos Remondis har nedlagt arbejdet. Det skriver blandt andet Gentofte og Brøndby kommuner på deres hjemmesider. Arbejdsnedlæggelsen påvirker Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Egedal, Vallensbæk, Furesø, Lejre, Gentofte, Albertslund, Lyngby og Ishøj Kommuner, oplyser Remondis.
Det er 3F, der organiserer renovationsarbejderne, og fra organisationens presseafdeling lyder det, at arbejdsnedlæggelsen skyldes 'uoverensstemmelse med ledelsen'. Det var 'et internt problem, der nu er løst', lyder det fra presseafdelingen, der også oplyser, at arbejdet genoptages klokken 05.00 mandag morgen.
Gentofte Kommune oplyser, at skrald hurtigst muligt vil blive afhentet, når arbejdsnedlæggelsen er færdig. 'Vi beklager de gener, som arbejdsnedlæggelsen forårsager,' skriver kommunen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.