Tilslutningen til dagtilbud i udsatte områder er steget, efter at en omstridt lov trådte i kraft. Det skriver Jyllands-Posten.
Folketinget vedtog i 2018 som en del af ghettopakken, at alle etårige i udsatte boligområder skal gå i dagtilbud. Tiltaget blev af kritikere udråbt til at være et unødvendigt tvangsindgreb mod forældrene.
En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten viser, at andelen af forældre, der sender deres børn i dagtilbud, er steget mærkbart i flere kommuner, efter at loven blev indført. Samtidig er tvangsindgreb næsten ikke blevet anvendt, skriver Jyllands-Posten.
I København er andelen af småbørn, der er indmeldt i dagtilbud, steget fra 76 pct. til 85 pct. i de udsatte boligområder. I Odense er andelen steget fra 70 pct. til 92 pct., og i Aarhus peger pilen samme vej.
- Loven var et wakeupcall. Det er helt sikkert, at det har været med til at flytte tallene, siger borgmester for børn og unge i København Jesper Christensen (S) til Jyllands-Posten.
Han forklarer, at loven fik kommunen til at "intensivere" arbejdet med at få forældrene til at sende deres børn i dagtilbud.
15 familier trukket i børneydelse
I Odense havde kommunen også længe forsøgt at få flere børn fra blandt andet Vollsmose i vuggestue.
- Men jeg er nødt til at indrømme, at loven skubbede gevaldigt på den indsats, siger rådmand Susanne Crawley Larsen (R) til Jyllands-Posten.
Loven fra 2018 betyder, at børn fra udsatte boligområder skal ind i et "obligatorisk læringstilbud", når barnet fylder et år, hvis ikke forældrene selv sørger for at få barnet i dagtilbud. Det skal sikre, at børnene lærer dansk og introduceres for dansk kultur og demokrati.
Udsatte boligområder er i lovgivningen blandt andet defineret ved, at en stor andel af beboere er uden job eller har et lavt uddannelsesniveau. Blandt områderne er også de boligområder, der i loven er defineret som ghettoer.
Først lød vurderingen, at op mod 700 børn kunne ende i tvungen vuggestue. Men en evaluering viser, at det er sket for 35 børn, et år efter at loven trådte i kraft. 15 familier blev trukket i børneydelse, fordi de ikke ville følge reglerne.
Enhedslisten har kaldt loven "symbolpolitik". Og børneordfører Jakob Sølvhøj fastholder kritikken, selvom flere børn nu går i dagtilbud.
- Jeg er overbevist om, at man kunne have nået de samme – eller bedre – resultater uden at true forældrene med tvang, siger han til Jyllands-Posten.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
