dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Arbejdstilsynet er nu endelig tilfreds med Syddjurs' jobcenter

KORT NYT19. APR 2024 6.18

SYDDJURS: Det seneste år har Syddjurs Kommune fået flere påbud fra Arbejdstilsynet om at forbedre arbejdsmiljøet i Center for Job og Fastholdelse under jobcentret. Nu er Arbejdstilsynet endelig tilfreds med de tiltag, kommunen har sat i værk, skriver Adresseavisen Syddjurs.

Tilsynet understreger dog vigtigheden af fortsat at følge den lagte handleplan, så alle centrets medarbejdere føler sig trygge og respekterede. Som tidligere omtalt har medarbejdere oplevet, at en leder udsatte dem for overfusninger, bagtalelse og nedladende tale. Omvendt bakker nogle medarbejdere op om lederen og giver en mangeårig dårlig kultur skylden.

Et stort flertal i social- og beskæftigelsesudvalget bakker ifølge mediet op om den måde, direktør Katrine Axél og beskæftigelseschef Tina Kjærgaard Mogensen har håndteret sagen. 

ak

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.