
BALLERUP: Siden 2011 har medarbejderne fra hjemmeplejen i Ballerup haft elcykler til rådighed, men som en del af kommunens miljøledelses-plan satte man i 2013 ekstra fokus på medarbejdertransport. Og det har givet pote.
Der er indkøbt nye cykler, så nu råder de 250 medarbejdere til sammen over 24 elcykler. Samtidig har hjemmeplejen udviklet et kursus for de medarbejdere, der skal køre på elcykel - både for at undgå skader, når farten stiger, men også for at motivere dem til at prøve cyklen.
- Cyklerne bliver brugt mere og mere, og vi har endda eksempler på, at sygeplejersker, som altid har kørt bil, er begyndt at gå over til elcykel, fortæller leder af hjemmeplejen Lotte Adsbøl.
Det har givet en ny udfordring, for sygeplejerskerne kører rundt med sterile forbindinger og andet udstyr, der ikke må blive vådt. Derfor er hjemmeplejen ved at udvikle en model for, hvordan udstyret kan transporteres rundt, når det regner.
Man har samtidig besluttet, at alle cyklister på hjemmeplejens elcykler skal bruge cykelhjelm. Derfor har hjemmeplejen fået tilskud fra kommunens transportpulje til indkøb af flere nye cykelhjelme, og Lotte Adsbøl regner med, at det vil få efterspørgslen på elcyklerne til yderligere at stige.
I Ballerup Kommune går arbejdet med klima og miljø på to ben: Tekniske investeringer og tiltag er det ene, mens det andet er en ændret adfærd hos alle ansatte.
Hvert år vælger kommunen et område, hvor alle i organisationen - fra rådhuset til dagplejen og svømmehallen - arbejder på at mindske belastningen af klima og miljø.
I 2013 var der fokus på medarbejdertransport. I 2014 kommer affald i fokus, og i alt er der syv områder, som kommer i spil efter behov: Transport, affald, el, vand, varme, økologi og indkøb.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.