
AALBORG: Aalborg Kommune har etableret et nyt, mangfoldigt lokalefællesskab.
Projektet, der er døbt Folkestuen, er realiseret i samarbejde mellem Mangfoldighedsudvalget, Aalborg Bibliotekerne og flere lokale foreninger, og har til formål at skabe et trygt og inkluderende samlingssted og fællesskab mellem grupper, der mangler fællesskab.
- Vi er utroligt stolte over at kunne præsentere Mangfoldighedshuset i Aalborg, som en del af vores fælles indsats for at fremme inklusion og fællesskab i byen. Vi ved, at trivsel og fællesskab går hånd i hånd, og det her projekt er et vigtigt skridt for at sikre, at alle borgere føler sig inkluderet og har et sted at høre til - især de grupper, der har været underrepræsenteret, siger Tobias Bøgeskov Eriksen (S), der er formand for Mangfoldighedsudvalget og byrådsmedlem.
Et samlingspunkt
Ifølge undersøgelser udført af Vive oplever unge LGBT+-personer en markant lavere trivsel end deres jævnaldrende. Det kommer bl.a. til udtryk med højere forekomst af angst, depression og selvskade. Samtidig mangler mange unge i miljøet trygge steder at være, hvor de kan dele deres oplevelser og udfordringer uden frygt for mobning eller diskrimination. Og det vil Folkestuen nu lave om på.
Men mangfoldighedshuset er ikke kun et samlingspunkt for LGBT+-personer, men også for mange andre foreninger og grupper, der arbejder med minoriteter og særlige behov. Huset inkluderer bl.a. Aalborg Pride, House of the secrets, NEMA, Foreningen Mangfoldighedshus Aalborg, FSTB, Foreningen for Aseksuelle, LGBT+ Danmark og Foreningen Pumpestationen.
- Vi ved, at de udfordringer, mange LGBT+-unge står overfor, kan være overvældende, og det er vores ansvar som kommune at skabe rum for deres trivsel. Med Mangfoldighedshuset tager vi endnu et vigtigt skridt for at understøtte de unge og sikre, at de ikke står alene, siger næstformand for Mangfoldighedsudvalget, Tania Kvist Larsen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.