
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet viser, at det primært er faglærte, ufaglærte, kortuddannede, indvandrere og deres efterkommere, der har mistet jobbet. Især den sidste gruppe er ekstra hårdt ramt. Det skriver Fagbladet 3F.
Indvandrere og efterkommere af indvandrere udgør 13,3 pct. af arbejdsstyrken herhjemme, men de udgør 22,9 pct. af de nye ledige, der i perioden 9. marts til 19. april har tilmeldt sig jobnet.dk.
Det svarer til 19.547 af de i alt 85.439 nye ledige. Heraf er 12.303 af de ledige indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Hotelbranchen lukket ned
- Det er overraskende, at der er en så stor overrepræsentation af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet.
Han vurderer, at overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere i ledighedstallene kan hænge sammen med, at hele hotel- og restaurationsbranchen, hvor mange i denne gruppe typisk er ansat, nærmest er lukket helt ned.
- Samtidig er der tale om en gruppe, der ofte har færre kompetencer i forhold til uddannelse og erhvervserfaring og befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger Thomas Bredgaard.
- Vi ved fra tidligere kriser, at etniske minoriteter er meget følsomme for konjuktursvingninger på arbejdsmarkedet, siger han.
jeg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.