Det er ikke kønsdiskriminerende at lave fysisk arbejde

Han ville helst bestyre caféen. Servere kaffe, sludre med gæsterne og få lov at komme en smule for sent en gang i mellem. Men han var en mand, og mænd skulle feje blade, mens kvinder kunne passe caféer.

Sat meget på spidsen er det det centrale indhold i en klage, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet.

Sagen handlede om en mand, som oplever at føle sig forskelsbehandlet på grund af sit køn under sin deltagelse i en nytteindsats for borgere ramt af ledighed.

Under projektet skulle alle deltagere møde hver morgen i en bygning, hvor de fik tildelt dagens arbejdsopgaver: Mens mænd altid fik til opgave at feje blade og foretage vedligeholdelsesarbejde, skulle kvinder bestyre en cafe.

Både bage og lave mad
En af de ting, manden bag klagen har bidt mærke i, var, at der kun var sikkerhedssko og arbejdstøj til mændene. Og derfor mente klageren, at det på forhånd var besluttet, at kun mænd skulle foretage fysisk arbejde, og at kvinder kun blev tildelt fysiske arbejdsopgaver, hvis de selv bad om det.

Samtidigt oplevede han, at når mændene mødte ind om morgenen, skulle de meddele deres ankomst, klæde om og herefter gå i gang med dagens fysiske arbejdsopgaver. Kvinder kunne til gengæld blot kontakte projektet telefonisk om morgenen, hvis de var kommet for sent ud ad døren. Kvinderne kunne herefter tage direkte i cafeen. Kvindernes arbejdsopgaver blev altså først fordelt ved fremmøde i cafeen.

Manden bag klagen fik lov til at passe den omtalte café én gang. Efter denne dag blev han meddelt, at han ikke havde evnerne til dette arbejdsområde. Dette var klageren ikke enig i, da han både kunne lave mad og bage.

Og nu har han altså så fået kørt sin sag i Ligebehandlingsnævnet, hvor han forventede at modtage en godtgørelse for at have arbejdet fysisk udenfor fremfor indenfor.

Ikke kønsdiskrimination
Projektet, som manden har klaget over, har forklaret sig i nævnet med, at der er forskel på, hvad deltagerne på projektet kan holde til - enten psykisk eller fysisk. Her fortæller man desuden til nævnet, at der i projektet er flere forskellige aktiviteter, herunder en lille cafe, et sy- og småsløjdværksted, et metalværksted, et træværksted og udendørs grøntpleje. Det er dog ikke i alle værksteder, der er daglig aktivitet.

Sy- og småsløjdværkstedet og cafeen bliver oftest anvendt til deltagere, der er psykisk sårbare.

Projektet giver da også manden bag klagen ret i, at aktiviteterne hver morgen blev fordelt klokken 8.30. Men hvis de kommer for sent, som manden ifølge projektet er kommet flere gange, så får de tildelt opgaver ud fra, hvilke områder, der har ledige pladser. Men da manden bag klagen ofte kom for sent, var arbejdsopgaverne fordelt, når han dukkede op.

Til gengæld giver projektet ikke manden ret i, at det kun er mændene, som får tildelt arbejdstøj og sikkerhedssko. Arbejdstøjet er obligatorisk ved udendørs arbejde og på værkstederne, og derfor får alle det udleveret den første dag.

'Klager er efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik vurderet uddannelsesparat, og han er vurderet til ikke at have problemer ud over ledighed. I perioden fra den 11. november 2016 til den 23. december 2016, hvor han var tilknyttet projektet, var han to dage i cafeen. Han viste ikke interesse eller evner for arbejdsområdet,' lyder det i nævnets behandling af sagen

Hos Ligebehandlingsnævnet mener man ikke, at manden bag klagen har været i stand til at kunne bevise, at der er tale om en reel forskelsbehandling, som er betinget af hans køn - og han får derfor ikke medhold.

Læs hele afgørelsen her