I næsten en måned i 2013 var 50.000 folkeskolelærere lockoutet. Og 557.000 folkeskoleelever kunne ikke komme i skole. Den officielle årsag var, at KL og lærerne ikke kunne blive enige om en ny overenskomst. Men det er ikke sandheden om den kontroversielle sag, siger en central kilde tæt på begivenhederne.
Det var aftalt spil mellem KL og S-R-SF-regeringen anført af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som førte til lockouten.
Sådan lyder det nu fra SF's tidligere formand Annette Vilhelmsen i en ny bog med titlen 'Søren og Mette i benlås', som bl.a. handler om lærerkonflikten.
Thornings talefejl
I bogen indrømmer Vilhelmsen det aftalte spil. Det gør hun som den første af de centrale personer i Thorning-regeringen, hvor hun blandt andet var erhvervs- og vækstminister.
Hidtil har toppen af den daværende Thorning-regering nægtet, at den havde aftalt en lockout af lærerne med KL. I forbindelse med et 50-års fødselsdagsinterview med Politiken i december 2016 blev Thorning ellers citeret for at sige, at 'vi' - altså regeringen - besluttede lockouten.
Altså at lockouten ikke var en afgørelse truffet af KL, hvilket havde været en normal arbejdskamp mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.
Politiken lod få dage senere Thorning trække sit citat tilbage, så hun alligevel ikke havde ytret det, hun lige havde sagt til avisen.
Regeringens beslutning
'Indrømmelsen' fra Thorning var ellers en lettelse for Vilhelmsen.
- En tiltrængt pædagogisk reform endte desværre som en økonomisk reform. Skrevet af Finansministeriet og gennemført af regeringen. Jeg blev næsten lettet, da jeg læste interviewet med Thorning, for nu sagde hun endelig tingene, som de var. Lockouten af lærerne var regeringens beslutning, siger Vilhelmsen i bogen.
Annette Vilhelmsen accepterede beslutningen om at lockoute lærerne. Samt beslutningen om at ændre lærernes overenskomst ved et lovindgreb. Lovindgrebet blev derefter fremlagt af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der i dag er S-formand.
Thulesen Dahl bakker op
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtaler sig også i bogen. Han havde hørt om regeringens plan, flere måneder før lockouten fandt sted.
Lærerne blev lockoutet i april 2013. I oktober 2012 blev han inviteret i Statsministeriet af Thorning.
- Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om. Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft, siger DF-formanden i bogen.
Efter næsten en måneds lockout vedtog den daværende regering, Venstre, DF og De Konservative lovindgrebet. Og dermed sluttede lockouten.
SF: Det var en fejl
Nuværende SF-formand Pia Olsen Dyhr var selv på daværende tidspunkt minister for handel og investeringer. Hun ønsker ikke at kommentere, hvorvidt Annette Vilhelmsens udlægning af forløbet er korrekt. I en mere generel skriftlig kommentar kalder hun forløbet omkring lockouten 'en fejl'.
- Vi har flere gange sagt, at det var en kæmpe fejl at koble en overenskomst til en politisk reform. Det mener vi stadig, og vi har også tænkt os at gøre alt, hvad vi kan for at rette op på fejlen, skriver Pia Olsen Dyhr.
Lovindgrebet, der afsluttede konflikten, blev fremsat af den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun er i dag formand for Socialdemokratiet.
Hun ønsker onsdag aften ikke at udtale sig. Heller ikke partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, ønsker at stille op til interview onsdag aften.
Hans skriftlige kommentar giver heller ikke direkte svar på, om S kan genkende Annette Vilhelmsens udlægning af forløbet:
- Vores regering ønskede en bedre folkeskole med blandt andet mere tid til undervisning, faglighed og bevægelse. Det var den politiske ambition. Samtidig var både regeringen og KL optaget af arbejdstidsreglerne. Det er ingen hemmelighed. Det betyder dog ikke, at der var et ønske om at gribe ind i en konflikt på arbejdsmarkedet. Heller ikke selv om det senere viste sig nødvendigt.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
