dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Esbjerg-politikere fastholder fyringstrussel

Hele ledergruppen må eventuelt skiftes ud, siger Henrik Vallø (K) efter løbske udgifter på familie- og anbringelsesområdet

ESBJERG: Det var ikke tomme trusler, der kom fra borgmesterens mund under byrådsmødet mandag, da Johnny Søtrup (V) erklærede, at kommer der ikke styr på økonomien på familie- og anbringelsesområdet, kan der blive tale om at gøre noget radikalt og 'skifte hele holdet ud, der har med det her at gøre'. For borgmesteren har flertallet til at gøre, hvad han truer med. Henrik Vallø (K), der er det vigtige 16. flertalsmandat i det 31 medlemmer store byråd, siger til JydskeVestkysten:

- Hele ledergruppen må eventuelt skiftes ud. Og hvis der er medarbejdere, der ikke vil forstå de nye retningslinjer, så må de også væk. Anderledes vil det da heller ikke være i det private erhvervsliv, siger Henrik Vallø, der slår fast, at diskussionen ikke handler om, at udsatte børn ikke skal have den hjælp, de har behov for:

Søtrup siger:
- Jeg kan konstatere, at når der kommer 3.000 underretninger, der resulterer i udarbejdelsen af 2.000 kostbare, børnefaglige undersøgelser, der igen ender med 48 foranstaltninger, så kunne nogle af de undersøgelser måske have været sparet. Jeg fik sendt det signal, jeg ønskede. Hele mit formål var at levere et wakeup call. Det er ikke nok, at direktøren for området har fattet det. Derfor foretog jeg bevidst det brede wakeup-call, siger Johnny Søtrup.

ka

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/esbjerg-politikere-fastholder-fyringstrussel

GDPR