
HILLERØD: Hver anden onsdag fyldes biblioteket i Hillerød op til randen med borgere fra alle hjørner af kommunen til fællesspisning. Formålet med fællesspisningen er at bringe folk sammen på tværs af deres baggrunde, og ifølge initiativtager Søren Lerche kan det endda fremme integrationen - både blandt de nyankomne flygtninge, men også de nuværende borgere.
- Det er integration på alle punkter. Også for de borgerne, der har boet her længe. Det bidrager til, at de får et nyt syn på hinanden og kan lære noget af hinanden, fortæller Søren Lerche til dknyt.
Fællesspisningen koster intet for borgerne, da det er kommunen, der finansierer projektet. Det gør det derfor også muligt for alle borgere at få adgang til fællesspisningen.
Både for direktøren og flygtningen
Initiativet startede i januar 2016, hvor Søren Lerche, der til dagligt underviser på Grundtvigs Højskole, blev kontaktet af Hillerød bibliotek, om højskolen ville
være med til at idéudvikle, hvordan man kunne inkludere nyankomne flygtninge.
- Udover at det skulle være et projekt, der inkluderer flygtninge, skulle det bringe Hillerød tættere sammen på tværs af forskelligheder, og det skulle være åbent for alle, fortæller Søren Lerche.
I starten var der omkring 15-20 mennesker, men nu rummer langbordet mellem 150-300 mennesker til fællesspisningen, og det er alle lige fra direktører, flygtninge, børnefamilier, hjemløse og enlige, der kommer og spiser med, lyder det fra Søren Lerche.
Han mener, at fællesspisningen er med til at integrerere flygtnigne på et niveau, hvor de bliver set som individer.
- Jeg har et indtryk af, at der er mange nyankomne flytninge, der savner at blive mødt på et individplan. Og her er de med både i form af madlavning og det praktiske, samt det sociale, fortæller Søren Lerche.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.