En ny undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at andelen af borgere, der anvender offentlige, digitale løsninger, og som har brug for hjælp, har været faldende i løbet af de seneste to år. Fra 24 procent i 2022 til 18 procent i 2024.
Men der er fortsat behov for hjælp og vejledning, til de borgere, der oplever udfordringer, lyder det fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M):
-Jeg er selvfølgelig glad for, at færre borgere har behov for hjælp. Men jeg hæfter mig ved, at det fortsat er knap hver femte, der har brug for hjælp til sine digitale gøremål. Det understreger, at vi fra politisk side skal skabe endnu bedre muligheder for at forbedre de digitale løsninger og muligheder for hjælp, siger hun og fortsætter:
- Det bliver derfor en høj prioritet for mig, når vi inden så længe sammen med KL og Danske Regioner skal forhandle en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.
Behov for hjælp
Undersøgelsen viser, at behovet for hjælp et størst blandt de ældre borgere, borgere med grundskoleuddannelse og borgere, der bor i Region Nordjylland og Region Sjælland. I begge regioner har 23 pct. af borgere haft behov for hjælp. Til sammenligning er Region Hovedstaden den region, hvor andelen af borgere, der har haft behov for hjælp, er mindst. 16 pct. af borgere i Region Hovedstaden har haft behov for hjælp, svarende til 2 pct.-point under befolkningsgennemsnittet.
Undersøgelsen viser, at borgere, der har behov for hjælp ofte benytter sig af den mere personlige og direkte kontakt fra fx venner eller familie.
Der kan være mange årsager til, at en borger har behov for hjælp.
Det kan fx skyldes en kombination af den specifikke løsnings brugervenlighed og borgerens tekniske færdigheder - men det kan også skyldes en kombination af opgavens kompleksitet og borgerens kendskab til den offentlige sektor.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.