I 2011 havde hver anden dansker med et større psykisk handicap i alderen 30-40 taget en kompetencegivende uddannelse, men i 2015 faldt tallet til 35 pct. Det fastslår en ny undersøgelse af handicappedes levevilkår lavet af VIVE i samarbejde med Børne- og Socialministeriet.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i mennesker med sværere psykiske handicap såsom skizofreni og bipolare lidelser.
VIVE's undersøgelse peger også på, at mennesker med større psykiske handicap generelt er den handicapgruppe, der selv oplever at have de største udfordringer.
Generelt viser undersøgelsen, at danskere med sværere psykiske handicap har hårdere vilkår end resten af befolkningen. De er sjældnere i beskæftigelse, uddanner sig mindre, og ifølge undersøgelsen oplever de en ringere livskvalitet end mennesker uden handicap.
Udover at stadig færre mennesker med større psykiske handicap uddanner sig, er de også den gruppe, der oftest dropper ud af en uddannelse, hvilket faktisk er næsten halvdelen af dem. Forskerne bag undersøgelsen peger på, at det muligvis hænger sammen med, at mange af dem rammes af sygdomme, når de er unge voksne.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen trækker på oplysninger fra og om godt 20.000 danskere. I undersøgelsen deltager både folk uden handicap og med større eller mindre fysiske eller psykiske handicap – men ikke mennesker med så alvorlige kognitive handicap, at de er ude af stand til at besvare et spørgeskema.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.