dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Kommuner:
Fjernelse af straffeattestkrav for sociale tilbud er "ugennemtænkt"

Fjernelsen af kravet om straffeattester ved ansættelser i sociale tilbud vil ikke nødvendigvis føre til mindre bureaukrati. Tværtimod kan det nye forslag, som er en del af den seneste økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, potentielt øge den administrative byrde, lyder det fra flere kommuner til Socialmonitor

Mikael Carlsen, centerchef for Center for Specialpædagogiske Børnetilbud i Aarhus Kommune, siger, at "det er ugennemtænkt", for der er blot "tale om en opgaveglidning". Han kan ikke forestille sig, at man stopper med at hente straffeattester, bare fordi der ikke længere er noget lovkrav.

Lisa Kaalby Madsen, leder i Job og Velfærd i Aalborg Kommune, siger, at de allerede har et automatiseret system, hvor der ikke er det store ressourceforbrug. København oplyser til mediet, at de formentlig ikke vil ændre praksis, og Odense siger, at det vil være mere tidskrævende, hvis man fremover skal lave individuelle vurderinger af, om man skal indhente straffeattest. 

mar

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.