VIBORG: Flere kommuner får formentlig svært ved at finde tilstrækkeligt mange pædagoger de kommende år. Det skriver Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V) i et skriftligt svar til formanden for Bupl i Midt- og Vestjylland, Ivan Holck Jensen, ifølge Viborg Stifts Folkeblad.
Alene af den grund er der grund til at kigge på, om der skal ændres på forholdet mellem uddannet og ikke-uddannet personale i Viborgs daginstitutioner, mener Ulrik Wilbek. Da kommunen i forvejen har et højt antal pædagoger, mener han ikke, at det vil gå udover kvaliteten, at der ansættes mere personale som ikke har en pædagogisk uddannelse.
Ulrik Wilbeks svar til Ivan Holck Jensen skyldes, at Bupl-formanden forleden advarede borgmesteren og Viborg Kommune imod at skære ned i andelen af pædagoger for på den måde at finde penge til minimumsnormeringer i de kommunale daginstitutioner. De nye regler om minimumsnormeringer træder i kraft næste år.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.