Når far eller mor modtager kontanthjælp under deres børns opvækst, medfører længere perioder med kontanthjælpsmodtagelse, at børnenes sandsynlighed for at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse falder. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, udført i samarbejde med forskere tilknyttet Stockholms Universitet og European University Institute.
Analysen viser, at jo længere tid forældrene modtager kontanthjælp, jo lavere er sandsynligheden for, at et barn starter på en ungdomsuddannelse senest året, det fylder 21. Det samme gør sig gældende for, hvorvidt barnet færdiggør en ungdomsuddannelse senest året, det fylder 21. Til gengæld viser analysen også, at varighed af forældrenes kontanthjælpsmodtagelse ingen indflydelse har på, hvor godt børn klarer sig i folkeskolen, målt på afgangskarakterer.
Kontanthjælpsvarighed har kun betydning, når forældre har uddannelse over folkeskoleniveau. For jo bedre uddannet mindst én forælder er, jo større indflydelse har varigheden af deres kontanthjælpsmodtagelse på børns uddannelsesaktivitet. Børn af forældre med en videregående uddannelse påvirkes mest af varigheden af forældrenes kontanthjælp, samtidig med at gruppen dog også er den mest studieaktive i udgangspunktet. Når far og mor ikke har uddannelser over folkeskoleniveau, er børnenes uddannelsesaktivitet i udgangspunktet lavest, men samtidigt betyder varigheden af forældrenes kontanthjælp også mindst.
Studiet viser, at når mindst én forælder har en videregående uddannelse, falder sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse senest året barnet fylder 21 år med 2,6 procentpoint for hvert år mor modtager kontanthjælp, og med 2,2 procentpoint for hvert år far modtager det. For børn hvor ingen forælder har uddannelse over folkeskoleniveau, falder sandsynligheden for påbegyndelse med 0,4 procentpoint per år mor modtager kontanthjælp og med 0,5 procentpoint per år far modtager det. For børn, hvor en ungdomsuddannelse er forældrenes højeste uddannelsesniveau, falder sandsynligheden med 1,4 procentpoint per år mor modtager kontanthjælp, og med 1,0 procentpoint per år far modtager.
Studiet sammenligner søskende, der vokser op i den samme familie, men hvor varigheden af forældrenes tid på kontanthjælp i løbet af børnenes barndom er forskellig. Studiet fokuserer udelukkende på betydningen af varigheden af kontanthjælpsmodtagelse, ikke på betydningen af hvorvidt familien på et tidspunkt har modtaget kontanthjælp.
Ved at sammenligne søskende med hinanden, kontrollerer studiet for de fællestræk ved familien, som søskende deler. Fællestrækkene kan både påvirke, hvor længe forældrene modtager kontanthjælp og søskendes gennemsnitlige uddannelsesopnåelse.
Blandt elever med forældre med uddannelser over folkeskoleniveau påvirker varigheden af forældrenes modtagelse af kontanthjælp hovedsageligt de børn, som ligger i den nedre halvdel af karakterfordelingen fra folkeskolen. Børn, der klarer sig godt i folkeskolen, bliver ikke påvirket af forældrenes modtagelsesvarighed. Det betyder, at selvom varigheden af forældrenes modtagelse af kontanthjælp ikke påvirker, hvor godt deres børn klarer sig i folkeskolen, så påvirker forældrenes kontanthjælpsvarighed det uddannelsesmæssige ambitionsniveau hos børn, der har klaret sig mindre godt i folkeskolen.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.