Frisættelse: Det mest konkrete er, hvad det ikke er

AALBORG: Vi er parat til at gå "rigtig, rigtig, rigtig vidt" med frisættelse, lød løftet på KL's Kommunalpolitiske Topmøde fra ældreminister Mette Kierkgaard (M), som indtil FV22 var en del af den kommunale verden som familie- og rådgivningschef i Viborg Kommune.

Hun beskrev frisættelsen som en øvelse i både adfærd, kultur, styring og ledelse, men rigtig konkret blev det dog ikke.

Derimod havde BUPL-formand Elisa Rimpler et eksempel på en kommune, der har fjernet "en lille my" af sine krav til daginstitutionerne, men samtidig nedsat 19 arbejdsgrupper til at facilitere forenklingen.

Kommunerne bør læse regeringsgrundlagets ord om frisættelse som en opfordring til selv at byde ind, lød det fra professor Peter Bjerre Mortensen fra Aarhus Universitet. Han pointerede dog også, at det indtil nu aldrig er lykkedes at begrænse regeltilvæksten, selv om forenkling har været på dagsordenen i årtier.

Selv hvis det skulle lykkes denne gang, skal man ikke vente sig, at der frigøres væsentlig mere tid til borgerrettede aktiviteter. Alle kan blive enige om at fjerne overflødige regler, det er straks sværere at blive enige om, hvilke regler det er.

Desuden skal man være klar over, at der står stærke fagforeninger klar til at gribe frisættelsesdagsordenen. Fagforeningsstyre er ikke det samme som fagligt styre, advarede han.

Dansk Socialrådgiverforenings formand Signe Færch gjorde sig bemærket ved at ønske mere lovgivning, nemlig en helhedslov, der gør det muligt at yde helhedsorienteret rådgivning, i stedet for at op til fire forskellige socialrådgivere fra hver sin sektor skal i sving for at hjælpe den samme borger, der er ramt af forskellige sociale begivenheder.