I en stikprøveundersøgelse har Socialstyrelsen undersøgt afgørelsesskrivelser fra landets socialtilsyn, som fører tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier. Undersøgelsen er baseret på 160 afgørelsesskrivelser på tilbudsområdet og fokuserer på kvaliteten af skrivelserne.
Samlet set vurderer styrelsen, at der er behov for et kvalitetsløft. Vurderingen er foretaget ud fra fire kriterier:
1. Er afgørelsen tilstrækkeligt begrundet?
2. Er der relevant hjemmelshenvisning?
3. Er afgørelsen klart formuleret, så det er tydeligt for et tilbud, hvad det skal gøre for fortsat at være godkendt?
4. Indeholder afgørelsen en klagevejledning?
I 44 pct. af afgørelsesskrivelserne er et eller to af de fire kvalitetskriterier i mindre grad eller slet ikke opfyldt.
Lav kvalitet og ensartethed
Styrelsen vurderer, at der især er udfordringer med kvaliteten og ensartetheden af afgørelsesskrivelserne. Der er mellem de fem socialtilsyn også for stor variation i udformning, opbygning og formulering af afgørelser.
Derfor er styrelsen gået i gang med en række initiativer, der skal vende bøtten. Blandt andet skal de fem socialtilsyn have en fælles systematik, der skal give større ensartethed i afgørelserne.
I 2017 vil styrelsen foretage en ny stikprøvekontrol for at følge op på, om kvaliteten er blevet bedre. Endelig vil Ankestyrelsen udbyde kurser målrettet det enkelte socialtilsyns behov.
Socialstyrelsen fører ikke tilsyn med, om tilsynenes praksis er i overensstemmelse med loven. Undersøgelsen har kun fokus på afgørelsesskrivelsernes kvalitet og ikke på, om afgørelserne i de konkrete sager har været korrekte.
Læs mere om undersøgelsens konklusioner hos Socialstyrelsen.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.