dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Maud Lervik, Ritzau Foto.

Hjemløse står i kø til en ledig seng

Herberger og forsorgshjem mangler pladser. Flere gange om dagen må de afvise hjemløse. Flere lider af psykisk sygdom. Samtidig stiger antallet af unge
21. AUG 2017 6.08

Landets forsorgshjem og herberger oplever, at flere rammes af hjemløshed, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund. Undersøgelsen er gennemført i juli blandt ledere og forstandere og er en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 2014.

- Desværre går det den forkerte vej. Der er flere, der har brug for hjælp, blandt dem en voksende del, som ud over hjemløsheden har det meget svært, siger Benny Andersen, der er formand for landsforbundet.

Han henviser til, at undersøgelsen viser, at overnatningsstederne modtager 60 pct. flere beboere med psykiske lidelser end for tre år siden. Nogle af dem har en bolig, men er så syge, at de ikke kan være alene.

Han efterlyser derfor mere hjælp til patienter, der udskrives fra psykiatrien.

- Det hjælper jo ikke, at Tommy har en lejlighed, hvis han ikke har så meget ro i sit liv, at han er i stand til at bo der, siger Benny Andersen.

Det stigende antal hjemløse betyder, at over halvdelen af forsorgshjemmene og herbergerne en eller flere gange om ugen står i den svære situation, at de må afvise at hjælpe.

Den seneste optælling af hjemløse i 2015 viste til manges overraskelse, at et stigende antal unge ender uden tag over hovedet. Den tendens ser ud til at fortsætte - over halvdelen af herberger og forsorgshjem oplever, at flere unge henvender sig.

Socialminister Mai Mercado (K) offentliggør i næste måned initiativer, der skal nedbringe antallet af hjemløse. På en konference i fredags fortalte hun, at planen blandt andet sigter mod unge.

- Vi ved, at en stor del har været anbragt som børn, og derfor skal vi se på, hvordan vi tidligere kan gribe ind, så de ikke når så langt ud.

Ritzau

Fakta
Der er cirka 6.000 hjemløse i Danmark, og antallet har været stigende i en årrække. Landets herberger og forsorgshjem har i juli 2017 gjort status:

  • Knap halvdelen oplever, at de modtager flere beboere. Lidt over halvdelen må en eller flere gange om ugen afvise hjemløse på grund af pladsmangel.
  • Seks ud af ti modtager flere med psykiske lidelser, og fem ud af ti modtager flere beboere, der kommer direkte fra psykiatrien.
  • Fem ud af ti modtager flere unge end for tre år siden.
  • To ud af tre har ikke en særskilt ungeafdeling.


55 ledere og forstandere medvirker i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 73 pct.

Kilde: Socialpædagogernes Landsforbund, Vive

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/hjemlose-star-i-ko-til-en-ledig-seng

GDPR