AARHUS: Det er ingen hemmelighed, at Aarhus kæmper med hjemløshed – især de helt unge hjemløse. Nu skal en bevilling på 11,5 mio. kr. fra satspuljen hjælpe de hjemløse på gaden og på bosteder, skriver Århus Stiftstidende. Bevillingen skal blandt andet bruges på ti nye medarbejdere hos Folkesundhed Aarhus, akutteamet og gadeteamet, der skal medvirke til at opspore sygdomme hos udsatte tidligere.
- Jeg er stolt af det danske samfund, og det her viser et overskud, når vi kan brede et sikkerhedsnet ud. Hjemløse bliver opsøgt og hjulpet, og måske vi kan undgå unødige indlæggelser på hospitaler. Vi har på mange områder et højt serviceniveau, siger Jette Skive (DF), rådmand for Sundhed og Omsorg.
De ti nye medarbejdere skal deles mellem et opsøgende og et forebyggende team. De får til opgave at sikre tidlig opsporing af fysiske og kroniske sygdomme som KOL eller type 2 diabetes. Derudover ansættes to gadesygeplejesker yderligere, som skal sikre, at de mest udsatte borgere kommer til læge og speciallæge.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.