dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Hver en Vollsmose-krone skal nu vendes

Et bredt flertal i Odense Byråd vil stramme indsatsen over for en hård kerne af kriminelle samt foretage en krone-for-krone analyse af de kommunale midler
28. AUG 2012 14.23

ODENSE: Byrådet har på et budgetseminar i dag besluttet at igangsætte en proces, som i løbet af kort tid vil stramme indsatsen mod den hårde kerne af kriminelle, som færdes i Vollsmose. Samtidig igangsættes en analyse af effekten af de kommunale indsatser i bydelen, lyder det fra kommunen.

- Jeg er glad for, at vi i byrådet er enige om at fokusere vores kræfter mod den kerne af hårde kriminelle, som regerer uden hensyn til deres omgivelser. Som borgmester kan jeg ikke acceptere episoder, som den, vi så i sidste uge i Vollsmose og på OUH, og derfor sætter vi nu i endnu større omfang hårdt mod hårdt mod den kerne, som både vi og politiet ved hvem er, siger borgmester Anker Boye (S).

Et samlet byråd står desuden bag planerne om at udnytte de muligheder, der er for at sætte hårdt mod hårdt, bedre end idag - og kæmpe for ny lovgivning, hvor det er nødvendigt:

- Vi skal udnytte vores muligheder for at ramme de kriminelle bedre. For eksempel er der flere af de kriminelle, som i dag lykkes med at udnytte vores system og hæve kontanthjælp. De huller skal lukkes. Samtidig kan vi se, at der er nogle redskaber som vi ikke kan bruge i dag, som vil være effektive mod de kriminelle.

Hjælp til at komme ud
Byrådet vil blandt anden arbejde for en lovgivning, der gør det muligt at stoppe de unges udnyttelse af vores velfærdssamfund ved at skifte mellem gentagne perioder på SU og kontanthjælp.

Effekten af kommunens forebyggende indsatser bliver endevendt, herunder tiltag som kriminalpræventive samtaler, hjælp til at komme ud af bander og koordineringen af indsatser for borgere under og over 18 år.

- Vi har ikke råd til, at vores indsatser slår fejl, og vi må erkende, at selvom nogle af vores indsatser virker, er der stadig problemer, som vi ikke har fået løst. Derfor skal hver en kommunal krone nu vendes i Vollsmose, så vi bygger videre på de gode erfaringer vi har, men samtidig skaber bedre effekt, siger Anker Boye.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/hver-en-vollsmose-krone-skal-nu-vendes

GDPR