dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kriminelle skal kunne smides ud af kvarter

Forslag fra Odense-borgmester får minister-medvind
KORT NYT
23. AUG 2012 11.57

ODENSE: Blandt andet vil by, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) kigge på et ønske fra Odense Kommune om de offentlige boligselskabers mulighed for at samkøre registre, således at personer, der er involveret i kriminalitet, kan holdes ude af Vollsmose-bydelen, skriver Jyllands-Posten.

- Der er ni afdelinger i tre boligselskaber i Vollsmose, og det har været et problem, at beboere kan ryge ud af den ene afdeling den ene dag og flytte ind i en anden dagen efter, siger Carsten Hansen og foreslår, at det gøres lettere at udveksle oplysninger mellem politi, kommune og boligselskaber. I forvejen er der gode erfaringer med denne mulighed i private lejemål, men det er i dag ikke en mulighed i lejemål i offentlige boligselskaber.

Han nævner som en mulighed, at de tre boligselskaber skaber en fælles administrativ enhed, hvor man centralt kan samle oplysningerne om eventuelle problemfamilier. På torsdagens møde i Odense bad borgmester Anker Boye (S) udtrykkeligt tre besøgende ministre om at se på muligheden for at kunne smide kriminelle familier ud af deres lejlighed – og helst helt ud af Vollsmose-bebyggelsen.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kriminelle-skal-kunne-smides-ud-af-kvarter

GDPR