I dag kan 1.892 umyndiggjorte stemme for første gang

Efter en lovændring fra 2016 kan handicappede, pyskisk syge og demente, som er under værgemål, for første gang i det danske demokratis historie bruge deres medfødte stemmeret.

I alt drejer det sig om 1.892 personer, der af forskellige årsager enten frivilligt eller ved tvang er blevet frataget deres myndighed. Og de kan altså nu stemme til både kommunalvalg, regionsrådsvalg og europaparlamentsvalg.

Formanden for Det Centrale Handicapråd, Anette Laigaard, kalder det over for DR Nyheder en stor sejr, at umyndiggjorte nu kan stemme til kommunal- og Europaparlamentsvalg:

- Jeg synes, det er rigtig godt, at den mulighed er kommet. Lokaldemokrati er vigtigt for alle, men det er ikke mindst vigtigt for et menneske med handicap, som kan være meget afhængig af de tilbud, kommunen har, siger hun til DR Nyheder.

Retten til at styre andres liv
Lovændringen skete 1. marts  efter et lovforslag, som regeringen havde fremsat, og ved den endelige behandling var det kun Liberal Alliance, der stemte imod at ændre ved valgbarheden for udviklingshæmmede.

- Det handler grundlæggende om forudsætningerne for vores demokrati. For mig handler det i høj grad om, hvorvidt man tager demokratiet alvorligt. Nøgternt kan man sige, at de her mennesker har fået frataget retten til at styre deres eget liv, og nu vil man give dem retten til at styre andre menneskers liv. For det er de facto det, man gør, når man sætter et kryds på valgdagen, sagde Laura Lindahl under behandlingen af lovforslaget.

Men ikke folketingsvalg
De umyndiggjorte kan dog fortsat ikke stemme ved folketingsvalget, da der i grundloven stilles som betingelse, at man for at kunne stemme skal være myndig.

Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer er uenige i regeringens fortolkning af grundloven og finder det i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skriver Altinget:

- Det er en mærkelig halv juridisk løsning, man har fundet. Man burde lave det om i en fart, simpelthen ved at se på paragraf 29 i grundloven, siger Thorkild Olesen.

Fire personer med kognitive handicap har derfor lagt sag an mod staten. I første omgang tabte de i landsretten, men 11. januar skal sagen prøves i Højesteret.

Dommen bliver været ventet med spænding, fordi den er en slags prøvesag for de omkring 1.892 personer i Danmark, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål. Får de fire medhold, vil det formentlig have betydning også for de øvrige stemmeløse.