KØBENHAVN: Et nyt jødisk informationscenter i København skal mindske jødehadet ved at udbrede viden og information om det jødiske mindretal. Informationscentret vil blive etableret og drevet af Det Jødiske Samfund i Danmark og modtage lidt over en mio. kr. om året fra Københavns Kommune. For oplysning er god måde at bekæmpe jødehad, mener borgmester for beskæftigelse og integration i København Anna Mee Allerslev (R).
- Selv om vi på mange måder er kommet langt i København og ikke har antisemitisme på samme måde som mange andre storbyer, er der stadig antisemitisme og jødehad nogle steder i byen. Og i det samlede milliardbudget er det ikke noget, der gør en forskel. Så vi synes, det er relativt billigt i forhold til den service, vi vil få. Der er jo mange, der arbejder frivilligt allerede.
Forslaget til centret kommer fra det jødiske samfund. Informationscentret vil blandt andet arbejde med at uddanne lærere og besøge skoler, uddannelsesinstitutioner og klubber for at udbrede kendskabet til det jødiske mindretal. Ud over støtten til det jødiske informationscenter vil der også blive givet støtte til Muslimernes Fællesråd, der skal bruges til oplysning om det muslimske mindretal i Danmark. Samlet vil der blive givet 1,7 mio. kr. om året de næste fire år.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.