dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Intet retskrav på ferie til udviklingshæmmede

Socialministeren: Det enkelte byråd bestemmer, om der overhovedet skal være et ferietilbud til udviklingshæmmede
7. MAR 2014 10.50

En aktuel debat om udviklingshæmmedes ferier og fornøjelser er opstået efter, at kommuner i årevis har opkrævet brugerbetaling for pædagogisk ledsagelse og støtte til udviklingshæmmede på fx ferie, og KL efterfølgende har slået fast, at det er ulovligt. Siden har nogle kommuner valgt at sløjfe ferie og fritidsaktiviteter, der tidligere blev finansieret med brugerbetaling - eksempelvis ledsagelse til Sølund Festivalen.

Fagbladet Socialpædagogen beskriver nu, hvordan socialminister Manu Sareen (R) slår fast, at den enkelte kommunalbestyrelse selv bestemmer, om der overhovedet skal være et ferietilbud.

- Borgere i et botilbud har ikke efter serviceloven retskrav på at komme på ferie, og kommunerne kan således selv vælge, om deres serviceniveau indebærer tilbud om pædagogisk ledsagelse på ferie, skriver han.

Den tolkning er Sytter Kristensen fra LEV dog ikke helt enig i. Til Socialpædagogen siger hun:
- Det er rigtigt, at der ikke direkte står i loven, at man har ret til ferie - men der står, at man har ret til at få lagt en individuel plan, hvor man bliver tilgodeset ud fra behov - og det kan for mig at se i mange tilfælde netop dreje sig om en ferie.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/intet-retskrav-paa-ferie-til-udviklingshaemmede

GDPR