NYBORG: Tre ud af fire ledige i Nyborg Kommune har ikke fået det aktiveringstilbud, de har krav på, viser et notat fra Jobcenter Nyborg, som TV2 Fyn er i besiddelse af. Ifølge notatet har kun 47 ud af 193 personer været i aktivering fra januar til november 2015. 146 personer har altså ikke har været i den aktivering, de har lovkrav på.
Jobcenter Nyborg har ifølge notatet haft den praksis, at den ledige selv skulle 'spille en aktiv rolle i at frembringe et relevant virksomhedsrettet tilbud', men jobcentret har tilsyneladende godt været klar over det uholdbare i den situation, idet man 'fremadrettet' vil sørge 'bedre' for rettidig aktivering.
Formanden for Nyborg Kommunes beskæftigelsesudvalg, Vibeke Eilertsen (S), erkender, at der er begået fejl, men henviser til at lovgivningen på området 'har en kompleksitet så høj, at det er svært at finde ud af'. Udvalgets næstformand Flemming Kjærulf (V) frygter at lovbruddet har fundet sted gennem 'et års tid'. Han forventer, at det skete vil få personalemæssige konsekvenser, uden han dog vil kræve fyringer, siger han til TV2 Fyn.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.