KERTEMINDE: Kerteminde Kommune har ved en fejl glemt at indbetale til ATP for de plejefamilier, kommunen har ansat i perioden fra 2013 til 2017. I alt drejer det sig om 42 månedslønnede og 17 timeansatte, som er ansat af Kerteminde Kommune til at passe udsatte børn og unge, skriver Fyens Stiftstidende.
Kommunen har opgjort, at det samlet drejer sig om et beløb på 328.000 kr. for de fem år. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at indbetale det korrekte ATP-bidrag, hvor arbejdsgiveren selv betaler to tredjedele, og den ansatte betaler en tredjedel. Fordi der ikke er blevet indbetalt ATP-bidrag, og kommunen dermed heller ikke har trukket plejefamilierne for deres del af bidraget i løn, kan de nu se frem til en ekstra regning.
Det er plejefamilierne ikke helt tilfredse med. De mener nemlig, at når det er kommunen, der har glemt at trække bidraget, er det også kommunen, der skal betale for at få rettet fejlen. Anna Lise Kianzad, der er chef for Økonomi, Løn & IT, forklarer, at det ikke er lovligt for kommunen at betale ATP-bidraget for de ansatte. Plejefamiliernes Landsforening har dog sat en jurist på sagen.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.