dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

KL vil have lempede regler for udenlandsk arbejdskraft

11 konkrete forslag til, hvordan Danmark kan lempe regler for udenlandsk arbejdskraft skal komme fremtidige problemer i forkøbet.

Danmark skal åbne for tusindvis af personer fra udlandet, som skal løse manglen på arbejdskraft. Det foreslår en enig bestyrelse i KL, som vil invitere udlændinge til Danmark for at arbejde, fortæller KL-formand Martin Damm (V) i et interview med Berlingske .

- Hvis vi ikke gør noget nu, så er det os i frontlinjen, der kommer til at stå med alle problemerne, siger KL-formanden ifølge Berlingske.

Martin Damm lister 11 konkrete anbefalinger i et udspil fra et enigt KL, der alle skal indgå i en ny national strategi. Eksempelvis skal flere velfærdsjobs på positivlisten for faglært arbejdskraft, der giver fordelsadgang til at arbejde og uddanne sig i Danmark, skriver Berlingske.

Derudover bør dokumenteret erhvervserfaring i højere grad indgå, når en faglærts autorisation vurderes i Danmark, hvis ikke den pågældendes uddannelse er nok. Derudover lyder et af forslagene, at retten til danskundervisning skal forlænges fra fem til ti år. Den ret gælder for udlændinge i beskæftigelse.

Et andet forslag lyder, at uddannelse skal tælle med i optælling til krav til permanent opholdstilladelse, skriver avisen.

KL's 11 anbefalinger
  • Danmark skal have en national strategi for tiltrækning af international arbejdskraft
  • Større enighed om hvilken arbejdskraft der er efterspørgsel på
  • Rekruttering fra 3. lande skal være etisk funderet
  • Bureaukratiet skal mindskes
  • Sprogundervisning skal starte tidligt
  • Potentialet for international rekruttering af lærlinge og udvikling af engelsksprogede erhvervsuddannelser skal afdækkes
  • Let autorisationsprocesserne og styrk mulighederne for substitution
  • Der skal ske større erfaringsudveksling om bosætningsindsatser
  • Der skal være bedre muligheder for at få danskuddannelse og hjælp til sprog
  • Der er en uudnyttet arbejdskraftreserve i de medfølgende ægtefæller
  • Uddannelse skal tælle med i optjening til permanent ophold

ritzau / mk

Læs hele KL's udspil.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.