43 kommuner er nu tilmeldt Seniorpartnerskabet, der skal understøtte lokale indsatser for at engagere ledelse og medarbejdere i en seniorpolitik, der kan forbedre forholdene for og fastholde seniorerne, oplyser KL og Forhandlingsfællesskabet.
Der var frist for tilmeldingen den 1. september, og tilslutningen fra de 43 kommuner betyder, at to planlagte netværk af kommuner nu udvides til tre.
I hvert netværk skal der afholdes tre udviklingsdage, som er arbejdende forum. På udviklingsdagene skal kommunerne sammen med centrale parter identificere udfordringer og muligheder for seniorindsatsen og udvikle mulige løsninger. Løsningerne skal så efterfølgende blive til konkrete redskaber og værktøjer i kommunernes seniorindsats.
Det første netværksmøde fandt sted i slutningen af september med medarbejdere, tillidsfolk og ledere fra 17 af den 43 kommuner.
Erfaringer og redskaber
Derudover vil der på hver udviklingsdag være inspiration fra kommuner, der allerede har arbejdet aktivt med seniorindsatser.
På netværkenes første udviklingsdag i efteråret er hovedspørgsmålet: "Hvordan ser forløbet for udvikling og gennemførelse af en god seniorindsats ud?" Lige fra drøftelserne i HovedMED, arbejdet i de underliggende MEDudvalg, til handling og konkrete indsatser på de enkelte arbejdspladser.
De øvrige udviklingsdage afholdes henover det næste år. Og erfaringer, redskaber og løsninger, som genereres i Seniorpartnerskabet, vil løbende også blive formidlet via artikler mv. på Viden På Tværs.
De 43 kommuner, der har tilmeldt sig Seniorpartnerskabet ses her:
Fakta om Seniorpartnerskabet:
- KL og Forhandlingsfællesskabet har skabt Seniorpartnerskabet, der skal skabe løsninger og inspirere den kommunale seniorindsats, så flere seniorer bliver længere tid på det kommunale arbejdsmarked.
- I dag er mere end hver fjerde kommunale medarbejder over 55 år, og med den nuværende tilbagetrækningsalder betyder det, at 100.000 medarbejdere går på pension frem til 2030.
- De ældre medarbejdere i kommunerne spiller en vigtig rolle, da deres kompetencer og erfaring har stor betydning for løsningen af kerneopgaven.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.