Kun 13 kommuner har meldt sig til forsøg for elever med skolevægring

I alt 13 kommuner har søgt om at komme med i Undervisningsministeriets landsdækkende forsøg med online-sygeundervisning for børn med langvarigt skolefravær.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i dag til Folkeskolen.

Der var gjort plads til, at 30 kommuner kunne deltage. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye glæder sig trods alt over, at der er kommet ansøgere fra hele landet.

- Flere elever skal være en del af fællesskabet. Også dem der har svært ved at møde fysisk op i skolen. Nu starter vi forsøg op med onlineundervisning for at undersøge, om det kan hjælpe flere elever tilbage i klasselokalerne. Derfor er jeg glad for, at kommuner på tværs af landet har meldt sig på banen. Og jeg glæder mig til at se nærmere på, hvordan de forskellige kommuner tager opgaven til sig – og ikke mindst, hvad de får ud af forsøget, siger Mattias Tesfaye.

Håber på kommunalt tilbud

De senere år er private onlineskoler blevet mere og mere populære blandt forældre til elever med skolevægring. En del kommuner har da også tidligere benyttet sig af de private onlineskoler, men for halvandet år siden indskærpede Undervisningsministeriet, at det er forbudt ifølge folkeskoleloven, og nu vil ministeren og forligskredsen altså se på, om det offentlige system kan gøre de private kunsten efter.

Men er det overhovedet værd at bruge fire år på at eksperimentere i kommunerne, når private udbydere lader til at have fundet en model, der virker?

Ja, lyder svaret enstemmigt fra skolens parter. Deriblandt skoleledernes formand, Dorte Andreas, der byder det nationale forsøg velkommen.

- De private onlineskoler er lige nu mange skridt foran kommunerne, fordi de har oparbejdet noget viden og erfaring på det her område. Men i det forsøg, som ministeriet har udbudt, ligger der jo en mulighed for, at kommunerne kan gå sammen, og på sigt blive i stand til at levere det samme tilbud, som de private har i dag, siger Dorte Andreas og tilføjer,

- Jeg vil til enhver tid håbe på, at vi ender med det kommunale tilbud, fordi det er inde under folkeskoleloven og under en skoleleder og kommunal forvaltnings beføjelser, så man er sikret et højt niveau.

Skal ikke erstatte fysisk fremmøde

Dorte Andreas understreger også, at målet med den virtuelle undervisning ikke er at erstatte det fysiske fremmøde, men derimod et middel til at få elever med skolevægring tilbage i skole. En pointe, som alle skolens parter samt ministeren har gentaget flere gange.

Kvaliteten er ikke den eneste grund til, at det offentlige bør være førende på den virtuelle sygeundervisning. Det er også et spørgsmål om principper. Det mener Regitze Flannov, der er forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

- Jeg ser en tendens til, at når noget bliver svært i skolen, så outsourcer man det. Og det er en rigtig ærgerlig tendens. Jeg synes, at vi skal sørge for at opbygge en folkeskole med mangfoldige kompetencer, det gør vi ved at investere ind i skolen, siger Regitze Flannov.

I skolebestyrelsesorganisationen Skole og Forældre mener formand Regitze Spenner Ishøy også, at en stærk kommunal løsning vil stille forældrene mere lige.

- Vi skal jo ikke have et a- og et b-hold blandt forældrene, hvor nogen har råd til undervisning til deres børn, mens andre ikke har. Det ser vi allerede for meget af på diagnoseområdet, hvor nogle forældre har mulighed for at betale for en udredning af deres børn i den private psykiatri, imens andre må stå i kø i det offentlige. Derfor er det kommunale vejen frem, siger hun.