VIBORG: En kvindelig lærer på Ulbjerg Skole var sigtet for at have udøvet vold mod en af sine elever, da hun angiveligt skulle have givet en niårig dreng en lussing i november 2018 i skoletiden. Men det blev hun frifundet for, da to af tre domsmænd mente, at hun var uskyldig, skriver Viborg Stift Folkeblad.
Episoden fandt sted, da to elever i hendes klasse havde været oppe at toppes. Læreren skilte de to børn ad, og det fik en af eleverne til at give hende en lussing. Derefter skulle flere af børnene have hørt, at hun sagde: 'Hvis du slår mig, slår jeg også dig'. I den forbindelse forklarede hun, at hun havde taget fat i barnets hage og drejet hans hoved, så de fik øjenkontakt.
To af domsmændene lagde vægt på, at børnenes forklaringer var vage. Flere af børnene var ret usikre på, om de havde set slaget eller bare hørt om det senere. Derfor mente de ikke, der var tilstrækkeligt bevis for, at kvinden kunne dømmes for vold. Den tredje domsmand fandt børnenes forklaringer troværdige, men blev nedstemt af flertallet, så kvinden blev frikendt.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.