Har man en eller to forældre på kontanthjælp i barndomshjemmet, er der stor sandsynlighed for, at man selv arver samme placering i samfundet. Det viser et svar fra Beskæftigelsesministeriet på et srpørgsmål fra Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Af svaret fremgår det, at 66 pct. af de personer under 30 år, der i dag er på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, har en eller to forældre, som også har været på en af de samme ydelser.
Dykker man ned i tallene, kan man til gengæld se, at en tredjedel af de unge kontanthjælpsmodtagere har mindst én forælder, som har modtaget kontanthjælp i mindst ti år i perioden 1991-2017. Det svarer til, at 22 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år, har mindst en forælder, som har været på kontanthjælp i ti år eller mere.
Kontanthjælpen bliver en identitet
Med andre ord går langtidsledigheden i arv. Og det er der en god grund til, mener Martin David Munk, som er professor ved Institut for Statskunskab på Aalborg Universitet. Han har i en årrække forsket i sociale forhold, herunder social arv og mobiltet. Ifølge ham har børn en stærk tendens til at kopiere forældrenes sociale praksis, siger han til Avisen.dk:
- Hvis du vokser op med forældre, der er på kontanthjælp i en længere periode, er der større risiko for, du selv ender på kontanthjælp. Forældrene har en hverdagspraksis, som gør, at identiteten er at være på kontanthjælp. Hvis det er det normale for forældrene, så bliver det også det normale for den næste generation, forklarer Martin David Munk.
Og for denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere har økonomiske incitamenter ingen effekt i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Der er i stedet brug for længerevarende familieprogrammer, hvis man vil bryde den negative sociale arv, mener Martin David Munk.
Tallene undervurderer virkeligheden
Tallene, som Beskæftigelsesministeriet har fremlagt stammer fra ministeriets forløbsdatabase Dream, hvori ministeriet har trukket tal fra 1991 til 2017.
Opgørelsen viser derfor andelen af kontanthjælpsmodtagere, hvor én eller begge forældre har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i perioden 1991-2017.
Da tallene kun strækker sig fra 1991, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at tallene undervurderer virkeligheden. Derfor tager undersøgelsen også kun afsæt i personer under 30 år. I alt er der tale om 25.209 af de nuværende kontanthjælps, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er under 30 år.
Se hele svaret fra Beskæftigelsesministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
